Kaare Dybvad Bek (S) er statsråd for utlendinger og integrasjon. Nettopp derfor har det tyngde når han sender ut en advarsel: Den massive innvandringen til Europa truer stabiliteten og den politiske orden. Det er det nok flere som tenker, når de ser tallene, og forandringene i gatebildet, men nå er det altså den ansvarlige danske statsråden som sier det.

»Det er hele den politiske orden, der har været i Europa siden Anden Verdenskrig, som er på spil i den her diskussion,« lyder det fra ministeren.

Det er store ord og man kan spørre hvorfor Dybvad Bek har valgt å tie så lenge.

»Vi kan se på de lande, der har modtaget et rigtigt højt antal, at det ikke kun er de gamle politiske partier, der bliver udfordret,« siger Kaare Dybvad Bek.

Når det kommer så mange på et kort tidsrom er samfunnet ikke i stand til å absorbere dem. Det gjelder f.eks. Østerrike som har mottatt 100.000.

Den politiske situation, vi har haft i Europa, hvor magten skifter en gang mellem højre og venstre og så videre – den kan ikke eksistere, hvis man som Østrig for eksempel får 100.000 om året til et relativt lille land. Så der er rigtig meget på spil,« siger Kaare Dybvad Bek.

Hvis man vil se fremtiden kan man se til Nederland der Geert Wilders vant valget. Likevel vil venstresiden forsøke å blokkere hans mulighet for å danne en levedyktig regjering. Venstresiden og det moderate sentrum-høyre saboterer i virkeligheten den demokratiske prosessen. De oppfatter politikken som et null-sum-spill: Det er ikke saken, dvs befolkningens og samfunnets sikkerhet de er opptatt av, men makten: Makten til å la tilstrømmingen fortsette.

Det er dette som er forunderlig og skremmende: For på et tidspunkt vil også venstresiden bli feid vekk av nye konstellasjoner med sterkere islamsk innflytelse. Det ser vi allerede tendenser til i Skandinavia med den sjokkerende oppslutningen om Gaza.

Dybvad Bek jukser når han viser til at Danmark kun har mottatt 2.320 asylanter i år. Han «glemmer» å nevne familiegjenforeninger, som er et samlebånd som bare går og går, fordi de er bundet opp i konvensjonene. I Norge blir summen nærmere 20.000 hvert år. Andelen fremmede stiger år for år, selv om man innfører full asylstopp.

Men det snakker ikke politikerne og medien om. De vil at befolkningen skal sove lenge nok til at utviklingen ikke er reversibel.

Slik at befolkningen vil forstå at den er beseiret, det er bare å kapitulere.

Men tilstrømmingen er ved å løpe løpsk, og det er viktig for politikerne å vise at de er klar over det og komme med forslag til løsninger. Dybvad Bek er på Rwanda-sporet: Asylsøkere skal legges til et tredjeland utenfor Europa. Derfra skal de kunne søke og skandinaviske land skal kunne avgjøre om de er berettighet til opphold.

»Så længe det er enormt attraktivt at komme til Europa, også for migranter – folk, der ikke er flygtet fra krig eller personlig forfølgelse – vil det selvfølgelig stige. Det er en menneskelig dynamik, som kun stopper den dag, hvor vi klart skelner mellem, hvem der er på flugt, og hvem der kommer fra økonomiske muligheder.«

Og hvad er så perspektiverne i det?

»Vi arbejder intenst sammen med en række EU-lande for at lave et nyt asylsystem. Hvor det ikke er dem, der kommer først til Europa, som får beskyttelse. Men det er dem, som har størst behov. Altså dem, som er personligt forfulgt, eller som flygter fra krig.

Men når man ser tregheten i systemet forstår man at det ikke vil komme løsninger på plass før toget er gått. Det humanitærindustrielle kompleks vil sammen med byråkratiet og domstolene trenere alle initiativ så lenge at de som ønsker å gjøre noe, gir opp.

Men man kan sikre sitt ettermæle ved å si fra i det minste.

Minister med markant advarsel efter opsigtsvækkende migrationstal: Hele den politiske orden i Europa er på spil