Aamund.dk
Kort før jul blev en katolsk procession på vej til messe overfaldet af islamiske migranter, der spyttede og slog på det kristne optog på en gade i Marseilles, som er Frankrigs næststørste by, hvor 40 procent af befolkningen er muslimer. Demografiske fremskrivninger viser, at ikke bare Marseilles, men hele Frankrig vil have et flertal af muslimske borgere om 30 år. De hyppige overfald på kristne og jøder i Frankrig bliver af pressen omtalt som bølleoptøjer, som om ofre og voldsmænd er lige gode om attentaterne. Ingen tør skrive, at islam anser vantro mennesker som fredløse, der kan udplyndres og prygles efter forgodtbefindende. Frankrig er således passivt ved at forberede sig på en ny tilværelse under halvmånens blodige segl.
I de seneste år er over tusinde kirker og kapeller i Frankrig blevet udsat for islamisk hærværk og ildspåsættelse. Kirkegængere i flere andre europæiske lande bliver rutinemæssigt overfaldet af rasende muslimer, der også hærger julemarkeder og markedstelte, der sælger vin og svinekød. Hertil kommer utallige overfald på jødiske skoler, synagoger og kosher butikker, hvilket hænger snævert sammen med den stigende indvandring fra islamiske kultursamfund, hvor jødehadet indpodes fra børnehaven og i resten af livet gennem medier, politikere og moskéer. Islams aggressive adfærd over for ikke-muslimer beskyttes af myten om muslimer som vor tids jøder. Et uskyldigt og værgeløst mindretal, som de kristne, demokratiske samfund diskriminerer og mishandler ud fra en systemisk racisme, også kaldet islamofobi.
I virkeligheden er islamofobi blevet en accepteret trylleformular, der beskytter ikke bare den islamiske tro, men også islams totalitære politiske system og voldsparathed over for ikke-troende. Hvis en vestlig politiker kritiserer islams kvindeundertrykkelse og bekæmpelse af den demokratiske retsstat, falder hammeren øjeblikkelig fra førerbunkerne i Saudi-Arabien og Iran støttet af medierne i hjemlandet. Trusler og beskyldninger om racisme og foragt for kærlighedens og fredens religion begraver enhver kritik af selv islams politiske samfundstyranni.
Angsten for det aggressive og totalitære islam har nu fået de demokratiske lande til at opfinde en myte, der forklarer de utallige overfald på kristne og jøder uden at støde islam på manchetterne. Det er fortællingen om den fremvoksende nazisme og højrepopulisme, der ifølge medier og politikere udgør en stor og nærværende fare for frihed og folkestyre. I virkeligheden eksisterer nazismen og fascismen overhovedet ikke i Europa bortset fra nogle få betydningsløse grupperinger i den østlige del af Tyskland. Beundringen for nazismen og Hitlerdyrkelsen stortrives derimod i de islamiske samfund, hvor en af de mest populære bestsellers såmænd er Mein Kampf, som dog indeholder færre jødehadende passager end Koranen.
Nu går vi ind i 2022 uden tegn på, at den såkaldt frie, demokratiske verden går til modstand mod overgrebene på jøder og kristne. I Nigeria myrder muslimske bander hver eneste dag snesevis af uskyldige kristne. Den nigerianske regering påstår hårdnakket, at drabene skyldes uenighed blandt bønder om græsningsarealer uanset, at samtlige ofre er kristne og samtlige drabsmænd er muslimer. Mellemøstens islamiske samfund er snart ’Judenrein’ og tømt for kristne borgere. Ingen reagerer. FN er totalt domineret af islamiske interesser, der også har stor indflydelse på Vestens førende universiteter og medier, som træder på listesko over for islams aggressive ekspansion ind i de demokratiske samfund. De kristne trossamfund vender det døve øre til og nægter at forholde sig til den islamiske tsunami. Paven planter helst fredstræer med islamiske imamer, og støtter den ubegrænsede indvandring til Europa af det mandlige fødselsoverskud fra Afrika og Mellemøsten. Pontifex Maximus nægter pure at forhold sig til uddrivelsen af kristne og jøder fra de islamiske samfund. Den danske folkekirke har som alle andre kirkesamfund lagt sig fladt ned for politisk islam. Også de jødiske trossamfund fejer de islamiske angreb ind under gulvtæppet i den tro, at en lav profil giver bedre mulighed for fredelig sameksistens med islam.
Der er således ingen hjælp at hente, og vi kan forvente at 2022 bliver et nyt rædselsår for millioner af kristne og jøder verden over. Alle gode kræfter forholder sig som altid afventende.
Et gammelt ordsprog siger ganske vist, at alt godt kommer til den, der venter. Men det gør det onde også.
Køb Lars Hedegaards nye bog her!
