Den lille havfrue i København ble vandalisert med rødmaling. Men også ekte jenter og kvinner opplever trakassering og vold i Danmark. Foto: Bax Lindhardt / NTB

Antallet siktelser og dommer for voldtekt har eksplodert i Danmark. I 2020 ble det opprettet 987 siktelser for voldtekter i landet, dette utgjør mer enn en dobling på åtte år.

Justisminister Nick Hækkerup ser meget alvorlig på den store økningen, skriver B.T.

»Jeg ser på tallene med stor alvor, for voldtægt er en modbydelig forbrydelse, som desværre bliver begået i alt for stort omfang,« siger Nick Hækkerup.

Antallet dommer har økte fra 132 til 217 i samme tidsperiode.

22-årige Emilie Riddersholm fra Aarhus er et af ofrene. For fire år siden anmeldte hun en voldtægt til politiet.

»Det sidder i mig, hvad der skete. Jeg tænker ikke hver dag på det mere, men det fylder stadig i mig,« siger Emilie Riddersholm, der stod frem i B.T.-serien #voldtaget.

Gerningsmanden endte med at blive dømt ved Retten i Aarhus, men han blev bagefter frikendt ved Vestre Landsret.

Som en konsekvens av de mange voldtektene vedtok Danmark en ny samtykkelov som gjelder fra 1. januar 2021. Men Hækkerup tviler på at denne loven vil forhindre voldtekter.

Etnisitet

53 av 217 dømt for voldtekt i 2020 hadde utenlandsk bakgrunn.

Syrien ligger nummer et på listen over udenlandske nationaliteter på personer dømt for voldtægt sidste år i Danmark.

Nummer to er personer fra Tyrkiet og statsløse.

»Tallene viser med al tydelighed, at vi har et problem med en etnisk slagside, når relativt mange udlændinge dømmes for voldtægt, ligesom vi har et åbenlyst problem, når over halvdelen af de indsatte i landets lukkede fængsler og arresthuse er indvandrere, efterkommere eller udlændinge,« siger Nick Hækkerup.

Han kalder det et ‘kæmpe problem’ både for fællesskabet og samfundet.

Samtidig som syrere topper listen over de som voldtar, så ligger de på bunn av lister over innvandrere som forsørger seg selv, skriver Inblik.

Af de over 21.000 asylansøgere, der ankom til Danmark i 2015, klarer syriske flygtninge sig dårligere end de fleste andre nytilkomne.

I hvert fald når man ser på beskæftindblik.

Da flommen av flyktninger som følge av borgerkrigen i Syria startet i 2015, var det mange som forsikret oss om at syrere var høyt utdannet, og ville bidra positivt både økonomisk og kulturelt. TV2 skrev at syrere hadde like mye utdannelse som nordmenn. De var ingeniører og økonomer, dette måtte jo bli en vinn-vinn-situasjon.

Hovedstrømsmediene tok feil. For fasiten seks år senere viser mye kriminalitet og massive statlige bidrag.