Totalitarismens egentlige arv til eftertiden er bevidstheden om, hvor skrøbelige kulturens, moralens, religionens og retsnormernes bånd er: «Hitler er en antropologisk mulighed, og i antropologien er der ingen anakronismer. Forestillingen begynder forfra hver eneste dag og er samtidig urgammel. Det er kun kulisserne, maskerne og stikordene, der skifter. Tidsånden maler mennesket med smukke farver, men […]

Bli abonnent eller logg inn – hvis du allerede er abonnent – for å lese denne artikkelen. Pluss-artikler blir frigitt 24 timer etter publisering. Artikler som er eldre enn to år er forbeholdt abonnenter.