Anders Fogh Rasmussen er ingen hvemsomhelst. Han var statsminister da 9/11 inntraff, og under karikaturstriden. Deretter ble han Natos generalsekretær og opprettet et konsulentselskap i USA. Han vet hva han snakker om. Nå sier han at Danmark må ta sitt forhold til USA opp til revisjon.

»Verden har behov for en politibetjent. Men hvad gør vi, hvis politibetjenten ikke længere vil udøve myndighed overfor gangsterne, eller politibetjenten ligefrem bliver grov over for de lovlydige, der spiller efter reglerne?«

Fogh Rasmussen sier at han 20. januar hørte en innsettelsestale i Kongressen som han aldri hadde trodd han skulle høre fra en amerikansk president.

20. januar hørte jeg en tale på Capitol Hill – hovedsædet for den amerikanske kongres – med et budskab, som jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig at skulle høre. Den nyindsatte præsident, Donald Trump, erklærede, at USA igen vil blive en ekspanderende nation, som »udvider vores territorium,« og som eksempel pegede han på Panama og Panamakanalen: »Vi gav den til Panama, og vi vil tage den tilbage.« Senere på dagen gentog han sit ønske om kontrol med Grønland.

Fogh Rasmussen har arbeidet med sikkerhetspolitikk i hele sitt liv, men han forstår ikke Trump. Det er det mange andre som gjør. Kan det hende at det er Fogh Rasmussen det er noe galt med? Han roser sitt forhold til Bush og Obama. Det sier det meste. Det er deres Amerika han liker: Den endeløse krigen som ga ham til salt i grøten.

Men Amerika har blødd nok. De vil ikke mer.

Hvis USA kan tage Grønland med henvisning til USAs sikkerhed, hvorfor skulle Xi Jinping så ikke kunne tage Taiwan og ekspandere i Det Sydkinesiske Hav af hensyn til Kinas sikkerhed? Hvorfor skulle Putin ikke kunne tage Ukraine med henvisning til Ruslands sikkerhed?

Sådan vil de geopolitiske gangstere tænke. De vil mene, at der ikke længere er en politibetjent til at opretholde international lov og orden. De vil konkludere, at betjenten har sluttet sig til gangsterne, og at det nu gælder om at fordele rovet imellem sig.

At Trump har sluttet seg til gangsterne, er et slag under beltestedet som kan komme til å hjemsøke Danmark. Det er en karakteristikk som høyst sannsynlig vil bli registrert i State Department og i Det hvite hus.

Fogh Rasmussen tegner et bilde av etterkrigstiden som er sterkt forskjønnet. Den regelbaserte orden er en frase som den nye globale eliten benytter. Det legitimerer nedbyggingen av nasjonalstaten og fri flyt av mennesker og tjenester, også de mennesker som ødelegger nasjonalstaten.

Trumps tale lægger op til en ny verdensorden, der fuldstændig omkalfatrer det system, som USA selv skabte efter Anden Verdenskrig. En verdensorden, hvor det er international lov og orden og ikke geopolitiske gangstere, der regerer og regulerer verden. I stedet for multilaterale institutioner og international lov vil verden efter Trumps filosofi blive styret af de stærkeste nationer og deres ønsker om magt og territorium. Taberne vil blive de små og de svage lande, som ikke har kræfter til at modstå pres eller angreb fra de brutale banditter.

Etter Murens fall tok ikke politikerne lenger hensyn til sin egen befolkning. De melte sin egen kake. Fogh Rasmussen er blant dem som fikk et stort stykke. Nå svartmaler han Trump for å ha stilt seg i spissen for en nasjonal gjenfødelse, og han ignorerer fullstendig at det er velgerne som har plassert ham i Det hvite hus.

Dette er en variant av Hillary Clintons deplorables: Hvis Trump er en gangster, er vel også de som valgte ham det? Trump har aldri lagt skjul på sitt program.

Fogh Rasmussen gjentar og hamrer fast at Trump har sluttet seg til gangsterne.

Sådan vil de geopolitiske gangstere tænke. De vil mene, at der ikke længere er en politibetjent til at opretholde international lov og orden. De vil konkludere, at betjenten har sluttet sig til gangsterne, og at det nu gælder om at fordele rovet imellem sig.

Fogh Rasmussen er ikke sannferdig. Han siterer John F. Kennedy og later som det er Trump som tramper på hans ettermæle. Nei, dét er det Fogh Rasmussens oppdragsgivere som gjør. De fikk Kennedy drept.

For mig er det pinefuldt at iagttage denne udvikling. Siden min barndom har jeg set op til USA. Jeg beundrede præsident John F. Kennedy, der i sin tiltrædelsestale som amerikansk præsident gav et stærkt tilsagn om amerikansk globalt lederskab: »Lad enhver nation vide, hvad enten den vil os det godt eller ej, at vi vil betale enhver pris, bære enhver byrde, udstå enhver prøvelse, støtte enhver ven, imødegå enhver fjende for at sikre frihedens overlevelse og succes.«

USAs økonomi er i dag dobbelt så stor som EUs. Det vet Fogh Rasmussen. Likevel går han inn for handelskrig.

Men trods dårskaben i toldkrige er vi nødt til at svare igen med det samme våben, som vi bliver angrebet med. Told på amerikanske varer. For akkurat som Putin og Xi Jinping har Trump kun respekt for magt og en stålfast modstand.

Han vil også at EU skal utvikle et eget forsvar gjennom opptak av lån. Han vil holde Ungarn og Slovakia utenfor.

Fogh Rasmussen har levd godt med en president som har mottatt bestikkelser fra Beijing. Han ville neppe foretatt seg noe om Kina invaderte Taiwan.

Det er min erfaring, at brutale bøller kun respekterer et hårdt og kontant modspil. Hvis vi viser blødhed og eftergivenhed, vil de betragte det som en svaghed, de kan udnytte. I den forstand tænker Putin, Xi Jinping og Trump ens.

Fogh Rasmussens kronikk er en søknad om å skape det samme krigsindustrielle kompleks i Europa som har ødelagt USA.