Utviklingen av kunstig intelligens gir mange muligheter, men skaper også en del uro. Mangel på nok energi kan uansett sette en stopper for utviklingen.
Elon Musk sier det, Mark Zuckerberg sier det – og computerforsker Raghavendra Selvan ved Københavns Universitet sier det:
Kunstig intelligens (KI) kan ikke utvikle seg i det raske tempoet som mange har spådd.
Indiskfødte Selvan har laget en tankevekkende og på mange måter skremmende analyse av strømforbruket kunstig intelligens fører til, skriver Berlingske.
Det handler specifikt om energiforbruget ved at foretage en enkelt såkaldt prompt eller forespørgsel til ChatGPT.
Hans estimat lyder, at en sådan enkel prompt, der i gennemsnit genererer et svar på 230 ord, bruger lige så meget strøm, som man skal bruge på at oplade en mobiltelefon 40 gange. Altså mere end en måneds opladninger for de fleste.
Selvan har ikke hatt tilgang til data om energiforbruket til f,eks, OpenAI, som står bak ChatGPT. Så beregningene er anslag, basert på målinger av det gjennomsnittlige energiforbruket til 100 prompter i en lignende språkmodell.
»Jeg kan ikke udelukke, at konklusionen i min analyse er et worst case scenario. Men det kan også sagtens tænkes, at det svarer til 40 opladninger,« sier han.
Han forklarer hvorfor KI forbruker så store mengder energi.
»Hovedforklaringen er, at de her sprogmodeller, som generativ kunstig intelligens er bygget på, skal udføre ekstremt komplekse ting – for eksempel at oversætte eller skabe billeder ud fra tekstforespørgsler. Det betyder virkelig meget data, for de skal fodres med milliarder af eksempler.«
Dette er årsaken til behov for stadig flere og større datasentre, som rett og slett sluker energi samtidig som det grønne skiftet fører til en stor reduksjon i tilgangen på stabil energi til en rimelig pris.
Også NTNU-forsker Jostein Nøland har uttrykt bekymring for energibehovet til KI, og spår et umettelig behov for energi i framtida.
Forskere spår strømsjokk: «Uendelig kraftbehov fra kunstig intelligens»
IT-gigantene river seg i håret over energiutfordringen. Meta-sjef Mark Zuckerberg er en av disse. Han fastslo i en podcast nylig at hvis Meta skal fortsette utviklingen av KI, trenger man enormt med energi for å bygge vesentlig større datasentre enn dem som eksisterer i dag. Zuckerberg snakker om datasentre med et energibehov på en gigawatt.
»For at sætte det i perspektiv, så tror jeg, at en gigawatt er på størrelse med en meningsfuld atomreaktor – kun for at træne en model.«
Microsoft har kjøpt seg adgang til OpenAI, og planlegger en kolossal supercomputer ved navn Stargate, som skal kunne trene opp kommende KI-modeller. Her snakker vi om en investering på 100 milliarder dollar og et energibehov på vanvittige fem gigawatt.
Fem gigawatt svarer til fem milliarder watt – nok til at tænde lys i over 80 millioner gammeldags 60 watt glødepærer eller i omkring en milliard gængse led-pærer.
Også Elon Musk spår at utviklingen av KI vil løpe inn i en energimessig flaskehals i løpet av et år eller to.
Kunstig intelligens er ikke bærekraftig
Raghavendra Selvan mener KI allerede er på vei inn i energiflaskehalsen, noe som vil bremse utviklingen nokså raskt. KI er ikke bærekraftig med dagens teknologi.
»Kraftig opskalering af ai er ikke bæredygtig, og det skyldes ikke kun energiforbruget, men også for eksempel den materialemæssige infrastruktur, der skal til for at kunne understøtte den.«
I mange land er det stor mangel på energi, noe som selvsagt ikke forbedres av det evige fokuset på klima. Selvan mener at man må prioritere livsnødvendig energitilgang før man bruker enorme mengder energi på utviklingen av KI.
Han mener derfor det er nødvendig med lovgivning rundt KI-utvikling. Blant annet må man la den teknologiske utviklingen gå først.
Selvan har bidratt i en studie som viser en mulig vei ut av energifellen for kunstig intelligens.
I studien bruker forskerne en «grønn» KI-modell for å vise at det er mulig å redusere karbonfotavtrykket fra KI-trening med 70 til 80 prosent – uten at det går ut over ytelsen.
Enkelte skeptikere vil nok mene at dette høres for godt ut til å være sant.
Uansett mener Selvan at det vil ta lang tid før en kunstig hjerne blir like energieffektiv som den fininnstilte biologiske hjernen menneskerasen er velsignet med.