Det vakte oppsikt da Bornholm politi nedla forbud mot at Rasmus Paludan fikk delta på folkemøtet på Bornholm, et evenement som samler tusenvis hvert år. Det har knapt skjedd før at en enkeltperson nektes adgang til et offentlig møte. Politiet skyldte på ekstra høyt trusselnivå. Nå viser det seg at det var den amerikanske ambassaden i København som var i tett kontakt med justisdepartementet om Paludan. Biden-regimet liker ikke koranbrenninger.

Det hele begynte da Paludan brente en koran i Stockholm 21. januar. Erdogan reagerte umiddelbart og truet med å blokkere Sveriges opptagelse i Nato. Paludan var med ett blitt storpolitikk.

Det er Jyllands-Posten som har fått tilgang til postjournalene i justisdepartementet som viser den tette kommunikasjonen mellom ambassaden og departementet. Avisen har søkt om, men ikke fått se, selve korrespondansen, under henvisning til hensynet til fremmed makt. Men det er ingen tvil om at State Department blandet seg inn i om Paludan skulle få delta på et politisk folkemøte.

I tillegg kom en annen omstendighet: Mette Frederiksen seilte opp som kandidat til å overta for Stoltenberg som ny generalsekretær i Nato.

Dialogen begyndte halvanden måned efter, at Rasmus Paludan havde brændt en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, hvilket fik Tyrkiet til at stikke en kæp i hjulet på Sveriges Nato-medlemskab. Det var også i ugerne op til, at Mette Frederiksen første gang blev nævnt i medierne som mulig ny generalsekretær i Nato.

Paludans koranbrenninger ble storpolitikk. Han ble et forstyrrende element i utvidelsen av Nato. USA var direkte involvert i dansk innenrikspolitikk. Nyheten kommer overraskende på danske observatører.

Det amerikanske udenrigsministerium udtalte bl.a., at det var en »meget respektløs handling« at brænde bøger, som er »hellige« for mange.

Det var alt sammen i januar.

Den 2. maj meddelte Paludan Bornholms Politi, at han ville deltage i Folkemødet og beskrev sine planlagte aktiviteter.

Måneden efter, den 9. juni, skrev Bornholms Politi til Paludan, at det agtede at give ham forbud mod at deltage. Tre dage senere kom det endelige forbud.

Ut fra beskrivelsen tyder mye på at USA la påtrykk for at Paludan ikke måtte få gjøre et koranstunt på et møte med stor pressedekning.

Hvad der indtil nu ikke har været fremme, er den omfattende aktivitet, der var i Justitsministeriet om sagen.

Af aktindsigten fremgår det, at der kom en »henvendelse« fra den amerikanske ambassade 7. marts.

13. april havde Justitsministeriet skrevet et »udkast til brev til USAs ambassadør i Danmark«.

Dokumentet er arkiveret under overskriften »Koranafbrændinger Rasmus Paludan«.

Få uger senere – 27. april – blev der udarbejdet et »udkast til ministersvar til den amerikanske ambassadør«.

4. maj lå en »samlet pdf, besvarelse af opfølgende spørgsmål fra den amerikanske ambassadør vedrørende sikring«.

6. juni var der endnu en »henvendelse«. Det fremgår ikke, hvem henvendelsen er fra, men der blev sendt et svar til »ambassaden« 1. juni.

Offisielt het det at forbudet skjedde av hensyn til Paludans egen sikkerhet. I virkeligheten kan det ha vært etter påtrykk fra Biden-regimet. Dette klinger dårlig i danske ører. Paludan er ikke akkurat elsket hverken av mediene eller flertallet av befolkningen, men at USA skal kunne bestemme hvem som får delta på folkemøtet, klinger ikke godt.

Det skjulte spillet hvor USA griper inn i danske forhold går ikke hjem hos danskene. Justisdepartementet var lydhør for USA, som gjerne ville ha inn Mette Frederiksen som generalsekretær.
Lektor i rettsfilosofi ved København Universitet kaller det som er kommet frem for «dypt problematisk».

»Mette Frederiksen ville have brug for Tyrkiets godkendelse som Nato-chef. I den forbindelse er det næppe hensigtsmæssigt, hvis hun stod i baggrunden, mens Rasmus Paludan brændte koranen. Den internationale opmærksomhed ville heller ikke være hensigtsmæssig midt i diskussioner om Sveriges indlemmelse i Nato. Det ved amerikanerne,« siger han.

Allerede før ambassaden blandet seg inn hadde alarmen gått på statsministerens kontor. Det ble utarbeidet kriseplaner.

Foruden korrespondancen med USA fremgår det også af aktlisten, at regeringen har været i allerhøjeste alarmberedskab i tiden efter koranafbrændingen i Sverige. Kort efter blev der forberedt et presseberedskab om »Muhammedtegningerne«, udarbejdet en »overordnet kommunikationslinje« om »strafskærpelse«, et »presseberedskab om Paludan« og »QA-skabelon om koranafbrænding« til Statsministeriet.

Danmark husker selvsagt omkostningene ved den første karikaturkrisen i 2005/2006. Nå gjaldt det Koranen. Med et stort islamsk land som medlem satt Erdogan med hånden på rattet. For USA handlet det om krig og storpolitikk. Da betyr ytringsfrihet i et lite land mindre.

Men Paludan er sta. Han nektet å følge innreiseforbudet. Resultatet ble at Bornholm-politiet innførte en forbudssone på øya. Den sørget et mannsterkt politi for å håndheve.

I Stockholm var det en kristen iraker som brente en Koran.

Natt til torsdag brant den svenske ambassaden i Bagdad.

Det samme skjedde med de nordiske ambassadene i Damaskus i 2006.

Organisasjonen av Islamske Stater vil ha et forbud mot koranbrenning, og den svenske utenriksministeren har invitert generalsekretæren til Sverige.

Forud for Paludans Folkemøde-forbud var USA i dyb korrespondance med justitsministeriet

Document Forlag utgir Mattias Desmet. Kjøp boken her!