Vilhelm Rosenstand (1838-1915)
Olje på lerret, 127 x 190 cm, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Hillerød.

Ddt avgjørende slaget i krigen mellom Danmark og Preussen/Østerrike, som varte fra 7.til 18. april 1864, sto ved Dybbøl Skandse den 18. april 1864, og endte med et knusende nederlag for Danmark.

Vilhelm Rosenstand deltok selv i denne krigen som sekondløytnant på et annet frontavsnitt.

Det fortelles at svenskekongen lovte å støtte Danmark med 20 000 mann, og Stortinget vedtok ekstrabevilgninger til en norsk støttehær. Norske og svenske styrker ble holdt i kampberedskap, men ble ikke sendt til Danmark. Imidlertid reiste over 1000 frivillige nordmenn for å slåss på dansk side, blant andre Christopher Bruun (1839-1920).

Henrik Ibsen (1828-1906) var svært skuffet over at den svensk-norske union ikke grep aktivt  inn i krigen på dansk side. Han skrev flere dikt i denne forbindelse, det best kjente er En Broder i Nød!, skrevet i desember 1863 og utgitt i Digte (1871).

Nu samler sig om Tyras Borg, –
Kanhænde, sidste Gang, –
Et Folk i Nød, et Folk i Sorg,
Med Flaget halvt paa Stang.
Forladt, forladt paa Farens Dag,
Forladt i Stridens Stund!
Var saadan ment det Nævetag,
Der loved godt for Nordens Sag
I Axelstad og Lund?

Det Ord, der flød, som om det kom
Fra Hjertet lige hid,
Det var da kun en Fraseflom, –
Og nu er Tørkens Tid!
Det Træ, som Blomstringsløfter gav
I Festens Solskinsvæld,
Det staar, af Stormen kvistet af,
Som Kors paa Nordens Ungdoms Grav,
Den første Alvorskveld.

Det var da Løgn i Gildeskrud,
Kun giftigt Judaskys,
Hvad Norges Sønner jubled ud
Ved Sundets Strande nys!
Hvad taltes mellem Drot og Drot
Ved sidste Kongefærd?
O, legtes om igjen da blot
Kong Gustavs Leg paa Stokholms Slot
Med Karl den Tolvtes Sverd!

Et Folk i Sorg, paa Dødsens Tog,
Af hver en Ven forladt, –
Saa ender Danmarks Sagabog; –
Hvo har dens Finis sat?
Hvo taalte tamt, den slutted slig:
Og tydsk blev Tyras Vold,
Mens Danebrogs forrevne Flig
Slog om den sidste Danskes Lig
Sit Rosenlagens Fold.

Men Du, min frelste norske Broer,
Som staar paa fredlyst Grund
I Kraft af Løftets fagre Ord,
Forglemt i Stridens Stund, –
Stryg Du paa Flugt fra Fædrestavn,
Jag over Havets Hvælv;
Gaa Glemselsgang fra Havn til Havn,
Og list Dig til et fremmed Navn,
Og gjem Dig for Dig selv!

Hvert Stormsuk, som i Norge gaar
Langs Li fra Danmarks Hav,
Dig spørgende med Rædsel slaar:
Min Broer, hvor blev Du af?
Jeg stred en Livsensstrid for Nord,
Mit Hjemland blev en Grav,
Jeg spejded over Belt og Fjord
Forgjæves dine Snekkers Spor;
Min Broer, hvor blev Du af?

Det var en Drøm. Vaagn stærk og kjæk
Fra Folkesøvn til Daad!
En Broer i Nød! Hver Mand paa Dæk!
Her gjælder rappe Raad!
End kan det staa i Saga slig:
Dansk, dansk er Tyras Vold! –
End Danebrogs forrevne Flig
Kan over Nordens Fremtid rig
Slaa ud sin røde Fold!