Vi hører og ser stort set intet i danske medier om Israel. Vi hører heller intet om situationen på Vestbredden, hvor Det palæstinensiske Selvstyre under den affældige Mahmoud Abbas regerer. Der har ikke har været afholdt præsidentvalg siden 2005 og valg til den lovgivende forsamling siden 2006. Abbas, der minder om Biden, bød for nylig USA´s nuværende udenrigsminister Blinken velkommen ved at kalde ham Clinton. Abbas forsikrer om, at han går ind for demokrati, han er bare imod valg, fordi han ved, at et flertal vil af med ham og hans korrupte regime. Et flertal af palæstinenserne vil i stedet have et Hamas-regime som det i Gaza.
USA er den afgørende faktor i dette som i så mange andre internationale spørgsmål. Under Biden fører man en komplet udsigtsløs politik, der går under betegnelsen ”tostatsløsning” – dvs. ud over den israelske stat skal der også oprettes en palæstinensisk stat på det smalle stykke land, der ligger mellem Middelhavet og Jordan-floden.
Faktisk eksisterer denne stat allerede, idet Den palæstinensiske Myndighed i Ramallah er anerkendt som regering af over 100 stater. Desuden er der det palæstinensiske Hamas-styre i Gaza. Palæstinenserne har på denne måde for længst valgt deres egen ”tostatsløsning”. I virkeligheden ønsker palæstinenserne en etstatsløsning, nemlig en palæstinensisk stat på hele området og Israel opløst.
Meningsmålinger viser, at 58 pct. er imod en tostatsløsning, hvor Israel er den ene af de to stater. 61 pct. vil annullere alle aftaler med Israel, 70 pct. siger nej til at forhandle med Israel, og 64 pct. vil ikke forhandle med Bidens USA. 73 pct. tror, at Koranen har forudsagt Israels tilintetgørelse, selv om kun 22 pct. tror, at det vil ske i 2022.
Ved Biden og hans udenrigsminister ikke, at det forholder sig sådan? Hvad den affældige Biden ved eller ikke ved er ikke godt at vide. Det samme gælder hans vicepræsident, som er fuldkommen blank på dette som på andre områder. Hun har kun fået sin høje stilling, fordi hun ikke er en mand og ikke er hvid. Blinken må derimod kende de reelle forhold i jernindustrien, men lader som om ”tostatsløsningen” er en reel politisk mulighed.
Heldigvis er der arabiske stater, som ledes af realistiske mænd. For få måneder siden gennemførte Israel flådeøvelser sammen med Bahrain og De forenede Arabiske Emirater, med hvem Israel har et omfattende økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde. Og for få dage siden var Israels udenrigsminister Jair Lapid vært for en konference i kibbutz Sde Boker i Negev med deltagelse af repræsentanter for en række arabiske stater, Egypten, Marokko, Bahrain og De forenede Arabiske Emirater, hvor man drøftede fælles forsvarsforanstaltninger mod den håndgribelige trussel, der udgår fra det fanatiske islamiske regime i Iran.
Det var takket være statsminister Benjamin Netanjahu og præsident Donald Trump, at Israel i 2020 opnåede et diplomatisk gennembrud, der har forvandlet sikkerhedsgeografien i hele Mellemøsten. Men det vil danske medier ikke vide af.
Israel er blandt de stater, som Ukraine ønsker som garant for sin sikkerhed i en kommende fredstraktat – ikke Danmark, ikke Sverige. Hvorfor mon?
