Henrik Sundt 
Samuel P. Huntington i 2004. Foto: Peter Lauth / World Economic Forum / Wikimedia Commons.
Om noen skulle være i tvil: Vi – Vesten og Norge – har ikke bedt om konflikten med den islamske verden, med Kina eller med Russland via Ukraina. Det betyr at vi må stå opp mot de venstreorienterte eliters selvhat. Vår sivilisasjon og kultur er samlet den beste på kloden og vel verdt å forsvare.
Det er vel knapt noen bok i nyere tid som har anskueliggjort den geopolitiske situasjonen etter den kalde krigen som Samuel P. Huntingtons bok «Sivilisasjonenes sammenstøt».
Henrik Dahl. Foto: Mogens Engelund.
Medlem av det danske Folketinget for Liberal Alliance, Henrik Dahl, skriver innsiktsfullt i Jyllands-Posten om Huntingtons vurderinger, som – dessverre – passer nærmest som fot i hose nærmere 30 år etter at boken kom ut.
Der findes alle mulige grunde – de fleste præget af politisk korrekthed – til at tage afstand fra Huntingtons forestilling om en verden opdelt i distinkte civilisationer. Og der findes bestemt fejl og mangler i hans bog. Et kvart århundrede efter at værket oprindelig udkom, må man bare sige: Dets forventninger til, hvordan verden vil udvikle sig efter Den Kolde Krig, har vist sig at være særdeles præcise.
Huntington mente, at Kina ikke ville blive liberalt og købe ind på for eksempel menneskerettighederne. Det har vist sig at være fuldkommen rigtigt. Huntington mente, at Rusland ikke var en del af Vesten, og at landet derfor ikke ville melde sig ind i den vestlige verden. Det har vist sig at være fuldkommen rigtigt (Huntington mente sågar, at Ukraine ville blive skueplads for en skærpet konflikt mellem Rusland og Vesten – det var skarpt set i 1996). Huntington mente, at den islamiske verden havde det, han selv kaldte »blodige grænser«, og selvfølgelig ikke ville blive vestligt orienteret. Det var ligeledes fuldstændig rigtigt. Han så ikke et afrikansk kontinent med stabile stater for sig. Nok den letteste forudsigelse. Men ikke desto mindre sandt.
Og derfor var hans konklusion: I fremtiden vil hovedkonflikten blive Vesten mod resten.
Den amerikanske statsviteren Samuel P. Huntington (1927–2008) delte verden inn i ni sivilisasjoner. Kart: Kyle Cronan / Wikimedia Commons.
Sett i lys av den anti-liberale alliansen mellem Russland og Kina, hvor står vi nå? spør Dahl videre. Svaret er ganske enkelt at den vestlige samfunnsmodell er ALLE andre samfunnsmodeller moralsk overlegen:
Det skal forstås på den måde, at der ikke er nogen samfundsmodeller, der behandler mindretal bedre. Der behandler de svage bedre. Der behandler de fattige bedre. Eller som behandler personer, der afviger fra normen, bedre.
Det betyder ikke, at det til hver en tid er en rosenrød fornøjelse at tilhøre et mindretal; at være svag; at være fattig eller at afvige fra normen. Det betyder, at alle andre steder er det langt værre. Fordi man i mange tilfælde end ikke har en norm om, at man bør opføre sig ordentligt over for de grupper, jeg har nævnt.
Derfor hører jeg også til blandt dem, der bliver en anelse trætte af at lytte til alt det vestlige selvhad, der først og fremmest udgår fra den venstreorienterede intelligentsia i Vesten. Det er og bliver et forsøg på at skabe misnøje, når man taler vores samfundsmodel og de normer, den bygger på, så meget ned, som tilfældet er.
Men den vestlige samfunnsmodellen er ikke bare alle andre samfunnsmodeller moralsk overlegen, skriver Dahl videre. Og poengterer – til det kjedsommelige – noe alle vet eller bør vite:
Den er også alle andre samfundsmodeller overlegen, når det gælder videnskab, teknologi og sofistikeret erkendelse i det hele taget. Der findes lande uden for det historiske vesten, der har taget vores teknologi og videnskab til sig. Men der er kun en måde, man kan få det fulde udbytte af vestlig teknologi og videnskab: ved at bøje sig 100 pct. for dens præmisser. Det er simpelthen ikke muligt at bygge en flyvemaskine eller en computer eller en MR-scanner ved hjælp af andre principper end de vestlige. Længere er sagen ikke.
Og igen: Her bliver jeg virkelig træt af at høre på venstreorienterede selvhadere, som påstår, at der er noget odiøst ved vores teknik, videnskab og øvrige erkendelse. Vores teknik, videnskab og øvrige erkendelse har historisk været drevet frem af hvide mænd. Men det gør den hverken hvid eller maskulin i sig selv. Det var en historisk fejl, at gode uddannelser før det 20. århundrede var lukkede for andre end hvide mænd. Men den er for længst rettet. Fordi de hvide mænd i mere end 100 år har ment, at tingenes tilstand før cirka år 1900 ikke var i orden på disse punkter.
Vores teknologi, videnskab og erkendelse er åben for alle, der bøjer sig for dens fuldstændig farveblinde principper om logik og rationalitet. Uanset hvilket køn de har, eller hvilken etnisk baggrund de har. Alle kan være med. Det kræver bare, at de gør en indsats.
«Vores civilisation er den bedste. Derfor er den absolut værd at forsvare.» Heng dette sitatet opp på veggen, innrammet i gull.
Vesten skal ikke gi innrømmelser til land utenfor den vestlige kulturkrets, vi skal ikke rette oss etter regler, lover og prinsipper som ikke springer ut av en vestlig måte å tenke på. Land som f.eks. Saudi-Arabia skal ikke blande seg inn vestlige lands gjøren og laden.
Dahl er ikke udelt optimist på Europas vegne. Vi mangler et åndelig forsvar mot andre lands aggresjon:
Globaliseringen, som vi kender den, vil helt sikkert ændre sig i årene, der kommer. Fordi den hviler på liberale traktater og aftaler, som Rusland og Kina kommer til at udfordre.
Men det første, vi skal gøre, er ikke at opruste militært. Det er at opruste på det åndelige plan. Ved at erkende, at vores samfundsmodel er helt enestående god og helt igennem værd at kæmpe for.
Så enkelt og poengtert kan det sies.
