Aamund.dk
Den nye tyske regering, som er en koalition mellem Socialdemokratiet, det liberale FDP og klimapartiet Die Grünen, har i sit regeringsgrundlag forpligtet sig til at arbejde for etableringen af en føderal Europæisk forbundsstat, hvor en række vigtige politiske beslutninger flyttes fra medlemslandene til en Europaregering. Man ønsker en snarlig forfatningskonference, hvor der skal skabes flertal for at genforhandle og forny EU’s traktatgrundlag, hvilket skal bane vejen for en ny føderal regeringsforfatning.
Hvis den tyske regering får sin vilje, bliver der ikke meget tilbage at rive i for Christiansborg. For fremtiden bliver det EU-parlamentet og ikke udelukkende Kommissionen, der kan stille lovforslag. Parlamentsvalgene bliver paneuropæiske og ikke nationale, således at partierne kan opstille valglister med spidskandidater som alle EU-borgere kan stemme på. Den kommende EU-regering bliver dermed et resultat af parlamentsvalget og ikke som nu udpeget af medlemslandene. Centralregeringen får autoritet til at straffe og disciplinere uartige medlemslande, der ikke lever op til ’EU’s værdier’, hvad disse mon så går ud på. Det er naturligvis Polen og Ungarn, der nu er udset til en tur i ribberne f.eks ved at fjerne alle tildelinger af EU-midler, vurderes det i den svenske netavis ’Europa Portalen’.
Ud over pengepolitikken får EU-regeringen også ansvaret for forbundsstatens finanspolitik, det vil sige magten til at fastlægge skattepolitikken og afholdelse af offentlige udgifter særligt klimavenlige investeringer. Også ligelønspolitik mellem mænd og kvinder bliver en del af EU-regeringens ansvarsområde, ligesom der oprettes et fælles forsvar og en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Medlemsstaternes vetoret bortfalder. Den nye føderale hær skal have fælles kommandostruktur og en centralt placeret overkommando. Endelig skal EU-regeringen have det overordnede ansvar for energiforsyning, sundhed (også epidemibekæmpelse), råvareimport og digital teknik, (hvor Tyskland i forhold til Danmark befinder sig i stenalderen)
” Hvad du ønsker, skal du få”, som det hedder i den populære julesang. Det var i de gode gamle dage. I den moderne jul får man også alt det, man ikke ønsker. For os pryglede danske borgere gælder det ikke bare en række hysteriske og virkningsløse Corona-restriktioner, men nu også en helt ny skyggetilværelse som magtesløse livegne i udkanten af EU-imperiet. Det lyder ikke godt i danske øren, men forude ligger der heldigvis en tornet sti, der skal betrædes for at komme i mål med EU-forbundsstaten. Grundlove og forfatninger i de nuværende medlemsstater skal revideres, hvis disse massive suverænitetsafgivelser skal kunne realiseres. Det bliver svært at få tilslutning til. Ikke bare i Danmark, men også i en række andre lande, der ikke vil tillade en fortsat centralisering af EU’s magtbase. Det gælder ikke mindst i Tyskland, hvor Forfatningsdomstolen i Karlsruhe ikke vil tillade yderligere suverænitetsafgivelse til EU med mindre, der gennemføres en radikal ændring af den tyske Grundlov.
Det har længe været planerne hos de toneangivende Eurolande, at etablere en føderal EU-forbundsstat. Senest i 2015 erklærede både daværende franske præsident Hollande og kansler Merkel, at EU ikke fungerede på det politiske plan, og at det nu var tid til forandring. De forestillede sig et EU i to strukturer: en forbundsstat for Euro-staterne og et EU-fællesmarked for de medlemsstater, der ønskede at stå uden for den politiske integration. Disse planer kom aldrig videre, fordi det økonomisk stærke Tyskland ikke ville fusioneres med den svage franske økonomi. Men den nye tyske regering er løbet af stablen med en alvorlig venstredrejet slagside, og det betyder, at ideologi er vigtigere end robust økonomi og sund fornuft. Forbundsstatens spøgelsestog er således tilbage på sporet. Men der er nok ikke mange, der har lyst til at komme med på turen.
