Religiøst motiverte hatforbrytelser mot kristne er tredoblet fra 8 saker i 2019 til 25 saker i 2020. Det viser tall fra Rigspolitiet.

Den store stigning kan ifølge politiet henføres til tolv sager om sognepræster, der har modtaget truende beskeder.

”Forbereder du dig på at dø?,” lød den SMS som sognepræst Louise Britze Kijne modtog.

”Det er klart, at jeg blev forskrækket. For mig er det en kraftig markør, når der tales om at forberede sig på at dø. Jeg var beroliget ved, at beskeden ikke så ud som om, den var rettet specifikt til mig eller min kirke,” siger Louise Britze Kijne sognepræst i Simeon-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro i København.

Beskjeden var ledsaget med flere sitater fra koranen.

Hvis nogen ønsker sig en anden religion end islam, så vil den ikke blive godtaget fra ham (Allah, red), og i det hinsidige vil han være blandt de fortabte.

Sandelig, Allah har forbandet dem, der fornægter troen og beredt dem en flammende ild.

Da Kijne delte truslene i en Facebook-gruppe for prester, fikk hun vite at flere andre prester hadde mottatt lignende trusler.

”Nogen af dem mente, at beskederne var slags telefonfis, mens andre slog det hen med humor, og henviste til, at vi jo alle skal dø på et tidspunkt. Men de fleste syntes som jeg, at det var uhyggeligt,” siger Louise Britze Kijne.

Saken er anmeldt til politiet og etterforskes også av biskopen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen.

Louise Britze Kijne mener selv, at omfanget er noget større end de tolv præster, som fremgår af Rigspolitiets opgørelser:

”I Facebook-gruppen var der præster, som havde modtaget samme slags trusselsbesked, men som ikke havde tænkt sig at anmelde det. Det vil jeg dog opfordre til, at man gør, uanset hvordan alvorligt man opfatter truslen.”

Slike trusler mot kristne er velkjente. Tidligere var dette et fenomen som man opplevde i muslimske land, som Pakistan, Egypt og Indonesia. Men de senere årene har denne trenden inntatt Europa.

Det handler om kirkebranner, vold, karikaturstrid, trusler og redusert ytringsfrihet. Og det handler om makt.

Ordlyden i beskende er genkendelig, vurderer Jakob Skovgaard-Petersen, professor i islam på Københavns Universitet:

”Det er det, jeg vil kalde en mini-prædiken og lyder som noget fra de mere puritanske grene af salafismen. Den skal minde modtageren om døden og om at holde sig på den rigtige sti,” siger Jakob Skovgaard-Petersen, og tilføjer:

”Hvis jeg selv modtog sådan en besked, ville jeg ikke tro, at der kom en for at slå mig ihjel, men det er bestemt usmageligt at sende til en sognepræst.”

Samtidig blir en innvandrer, som konverterte til kristendommen og ble prest, frosset ut på grunn av sin kritiske innstilling til islam.

Det er kanskje ikke lenger godt å være norsk, eller dansk, eller kristen i Danmark.

Kristeligt Dagblad (bak mur)

Muslim konverterte og ble ordinert til prest, ble frosset ut av kirken etter kritikk av islam