The Mohammedan Conquest of India is probably the bloodiest story in history. It is a discouraging tale, for its evident moral is that civilization is a precarious thing, whose delicate complex of order and liberty, culture and peace may at any time be overthrown by barbarians invading from without or multiplying within. (Will Durant)

Det forlyder, at danske religionslærere efterlyser mere islam i skolen.

De begrunder det med den hastige stigning i antal og andel af muslimske elever. Undervisningen skal være mere tidssvarende og inkluderende, mener de.

Jamen, værsågod, så foreslår jeg, at de griber fat i en spritny lærebog i emnet med gruppearbejdsvenlige korte kapitler og smukke illustrationer, som kan smækkes op på skærme i alle størrelser. Dermed kan flere, også muslimske elever, blive lidt klogere på islams tilblivelse og voldsomme indgreb i verdenshistorien.

Lærebogen er skrevet af cand.mag. Jørgen Grimstrup, lektor på Viborg Katedralskole fra 1986 til 2016, og er vokset ud af hans egen undervisning. Vi taler vel at mærke om en erfaren lærer, der har testet materialet, og ikke engang kan beskyldes for at være et nationalkonservativt svin som undertegnede, for dem har han advaret mod ved flere lejligheder.

Bogen bærer titlen ”De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse”, og i forordet mindes eleverne om, at der findes mange lærebøger og kildesamlinger på dansk om europæernes mange erobringer i år 1500-1900, men ingen om arabernes erobringer i Mellemøsten, Nordafrika og Europa tusind år forinden, selv om de vendte op og ned på den eksisterende kultur og fremtidige magtorden. Hvorfor det mon forholder sig sådan, kan de så tænke lidt over.

Noget andet, som også kan være afsæt for sund forundring rundtomkring i klasseværelserne, er, at kildegrundlaget til forståelse af islams tilblivelse stammer fra kristne munke, præster og bisper.

Hvorfor? Jo, fordi der ikke eksisterer samtidige muslimske kilder. Men mørket er faktisk godt for lyset. Thi det sparsomme kildegrundlag vil dels gøre elevernes kildearbejde mere overskueligt, dels bringe dem på sporet af en mere kritisk undersøgelse af islams grundlag, end der typisk er tale om på internettet, i mainstreammedier og blandt universiteternes islamforskere.

Modsat hvad Koranen foregiver, var islam ikke en fiks og færdig religion ved Muhammeds død i år 632. Den religion, som lærerne gerne vil have mere af i folkeskolen, fik derimod en langstrakt og blodig fødsel, der sådan set stadig martrer os. Den nye lærebog følger dermed den revisionistiske fortolkning af islams tilblivelse: Først opstod der et imperium, siden en religion.

I begyndelsen var der plyndring, krigsbytte, slavehandel og bosættelse. Da den praksis først var etableret, fandt muslimske lærde på love og beretninger, som de hævdede gik tilbage til Muhammeds tid.

I virkeligheden stammede de enten fra før-muslimske og romerske love, som af de lærde blev udvalgt til godkendelse med ordene ”sådan sagde” eller ”sådan gjorde” Muhammed, eller blev opfundet til lejligheden. Magthaverne havde brug for en profetisk statsideologi, derfor konstruerede de den hen ad vejen.

På dette sted i undervisningen vil eleverne forstå, at fake news ikke blev opfundet af Donald Trump, ligesom de kvikkeste i klassen formentlig vil drage en oplagt sammenligning med kristendommen. For ligesom den har islam en lang og indviklet tilblivelseshistorie, den er ikke dumpet ned fra himlen for at blive åbenbaret i en grotte lidt uden for Mekka.

Det er klart, at sådanne sandheder kan virke anstødelige på nogle elever, men med den nye lærebog i islam får lærerne en mulighed for at betone betydningen af intellektuel frihed.

Bogen falder med andre ord på et meget tørt sted og rummer flere dyder, der taler til både elever og lærere og vil kunne styrke undervisningen i et emne, som i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine.

Mindst af alt var de arabiske erobringer hokuspokus; de fandt sted i en konkret kontekst, hvor senantikkens imperier – Perserriget og Byzans – havde brugt krudtet på hinanden og ikke længere kunne kontrollere egne grænser, garnisoner og citadeller.

Islam kom ikke som et lyn fra en klar himmel, men havde ligesom andre religioner en geopolitisk forhistorie. Her vil den vakse lærer tilmed kunne trække tråde til vor tids geopolitik som forklaring på, hvem der gør hvad og hvorfor – og hvordan ideer spredes.

Selv religionslærere kan lære noget.