«Konflikten i Afghanistan er hjerteskærende. Alle de skæbner, kvinder, børn, mænd, unge og gamle, der står til at blive tyranniseret af Taleban – det er forfærdeligt at tænke på. Men Danmark hverken kan eller skal tage imod flere fra den islamiske verden», skriver Eva Selsing i Berlingske (bak mur).

Man kan like gjerne bytte ut Danmark med Norge, eller hvilket som helst fredelig land utenfor den islamske sfære. Problemene utvikler seg på samme måte overalt der det oppstår muslimske diasporaer med altfor mange som setter Koranens bud høyere enn landets lover: Da får man islamske parallellsamfunn med kulturell oppløsning, vold, kriminalitet og et enormt økonomisk press på det øvrige samfunnet.

Men til tross for at problemene utvikler seg slik at alle som vil, kan se dem, fortsetter medier, politikere og NGO-er som har økonomiske interesser i en stadig større strøm av migranter, å «groome» nordmenn til å akseptere det som er det eneste moralsk riktige: ta imot enda flere afghanere.

I tv og andre medier interviewer man danskere med islamisk baggrund, og budskabet er altid nogenlunde enslydende: ’Vi’ har et ansvar for mennesker i den islamiske verden, ’vi’ har ført krige, og derfor må ’vi’ tage imod endnu flere. ’Vi’ er hjerteløse, hvis vi vil placere asylansøgere i lejre udenfor Danmark. Og så videre. Journalisterne er altid næsegrust imponerede over de interviewedes personlige kendskab til Syrien, Afghanistan, Irak med videre. Måske den fidele (og kitschede) beundring for Den Kulturelle Anden forhindrer det journalistiske arbejde? Det er i hvert fald yderst sjældent, at disse hyldestinterviews er kritiske.

Der er ellers god grund til at være kritisk. I tilfældet Afghanistan, hvad er det for en slags tilvandring, vi vil få, hvis migrationslobbyen lykkes med at samvittighedspresse danskerne og de svage politikere til at åbne landet? Pew-tal fra 2013 fortæller os det utvetydigt: vi får tilvandring af mennesker, der er mere islamistiske end nærmest noget andet sted på Jorden. Kun 30 procent af afghanerne mener, at kvinder selv skal bestemme, om de går med tørklæde, og samme lave antal støtter lige arveret mellem kønnene. 94 procent af afghanerne mener, at en hustru altid skal adlyde sin mand. Men det bedste er alligevel støtten til islams brutale sharialovgivning: 99, altså nioghalvfems, procent af afghanerne går ind for sharia!

Man kan dermed ikke kalle den afghanske befolkningen hverken «moderat» eller særlig frihetselskende: De vil ha islam, sågar av den verste islamistiske sorten. Integrasjonen av afghanere i vestlige samfunn blir i beste fall svært vanskelig, sannsynligvis umulig for det store flertall.

En øget tilstrømning fra Afghanistan vil styrke de farligste og mest ortodokse islamiske kræfter herhjemme.

Men det spørger ingen ind til. De interviewede med islamisk baggrund taler ikke rigtig om konsekvensen for Danmark af den islamiske indvandring. De nævner ikke overfaldene, voldtægterne, de sorte pletter på danmarkskortet. Hvorfor ikke? Som danskere er vi jo vel alle bekymrede for de negative følger af skæbnesvangre politiske beslutninger som at tage mennesker hertil med radikalt anderledes værdier i stort antal? Som dansker er man bekymret for sine landsmænd. Eller hvad? Hvilket fokus, man anlægger i slige sager, viser, hvor ens hjerte er. I Danmark eller hos Ummaen.

Det er helt opplagt at medier, politikere og NGO-er som ønsker mer islamsk innvandring, helt bevisst ser bort fra islams negative påvirkning på vestlige samfunn. Det er for lengst blitt en utilgivelig holdning, som ikke kan forklares med noe annet enn et intenst hat mot egen kultur og egne medborgere.

Vi kan ikke og skal ikke ta imot flere islamister, enten de kommer fra Afghanistan eller som «hjemvendte» IS-terrorister. Vårt ansvar er Norge og våre barns fremtid.

Kjøp «Den islamske fascismen» av Hamed Abdel-Samad fra Document Forlag her.

Kjøp Ruud Koopmans’ bok her!