Niels Lillelund heter en kommentator i Jyllands-Posten som har evnen til språklige dobbeltbunnet med en eleganse som gjør dem til en fryd å lese. Hele det politisk korrekte Danmark har denne uken sablet ned «Lars» som havnet i munnhuggeri med Kodes Hamdi, som var ute på Kastrup havn med mann og barn. Det var bare munnhuggeri, men det er ikke bare bare når den ene part bærer stram hijab. Da trår særlover i kraft, både skrevne og uskrevne.
Tror noen at statsministeren ville rykket ut med sympatierklæring hvis rollene var byttet om? Eller at politiet ville kommet? Ville Hamdi mistet jobben om det var hun som hadde bedt Lars ryke og reise – (det gjorde hun faktisk).
Forskjellen er at Lars ba henne reise «hjem», hvorpå hun svarte at hun er «hjemme». Men det er nå ikke helt sant, for «hjemme» er også Tunisia. Muslimene får i pose og sekk. Lars er bare en dum dansker. Han kan man ustraffet «bashe».
Selv Dansk Folkepartis Søren Espersen var med å kaste sten.
Disse episodene er som kaleidoskop. Lillelund gjør den til en bibelfortelling.
Saksopplysning: Tesfaye er den danske innvandringsministeren med etiopisk bakgrunn som denne uken avlyste flyttingen av uttransporteringssenter fra Midt-Jylland til Langeland. Fyret=få sparken. Tæsk=juling. Allike=alke, bajerbøvet=ubehøvlet av bajer/øl.
Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«
Johannes-evangeliet kap. 8, vers 7
Ugens hovedperson er ikke Mattias Tesfaye, og det er heller ikke Langeland, og det er slet ikke en af de grådkvalte mødre, der efter en actionferie i kalifatet vil hjem til »gratis« sundhedsydelser til storfamilien, nej, ugens hovedperson er en mand i en grøn jakke.
Han er ondskabens ikon i uge 21, og han kommer som kaldet for alle dem, der selv risikerede at komme i fedtefadet eller sad der i forvejen. Nu gælder det den onde mand i Kastrup Havn. Seneste nyt er, at han er blevet fyret, og at der kører tæskehold rundt og leder efter ham, så han har sagt undskyld, undskyld af hele sit hjerte, han var fuld som en allike, bajerbøvet og bastant, og når han går i seng hver aften, tænker han på sin syge mor og sin syge far, selv onde mænd har forældre, hvad der dog nok ikke vil hjælpe ham, for »mor« er han jo ikke, skønt det i disse tider ikke er for sent at blive det, heller ikke for en hvid, tyk, midaldrende mand.
Man får rent ut ondt av mannen.
Kjøp Mesteren og Margarite av Michail Bulgakov fra Document Forlag her.