Statsminister Mette Frederiksen i Folketinget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau/NTB

Folketinget vedtok en ny smittelov tirsdag kveld. Den har to hovedtrekk: Folketinget tar makten tilbake fra regjeringen. Akkurat som i Norge fikk den danske regjeringen ekstraordinære fullmakter. Når de utløper 28. februar går myndigheten over til et nytt utvalg i Folketinget. Hvis regjeringen ønsker nedlukning kan utvalget og et flertall i Folketinget overkjøre den.

Magten kommer tilbage til Folketinget. Det betyder, at regeringen ikke fremover kan lukke landet ned eller indføre restriktioner, uden at Folketinget godkender det. Mere specifikt er det et nyt udvalg i Folketinget, som skal godkende alle restriktioner, som en nuværende eller fremtidig regering ønsker at indføre. Det betyder altså også, at et flertal i Folketinget kan modsætte sig restriktioner.

Det som har fått mest oppmerksomhet er imidlertid adgangen til å bruke tvang, både når det gjelder vaksinasjon, karantene og utlevering av personopplysninger. Det ble ikke flertall for tvalngsvaksinering, men tvangselemventet består og kan utvides.

Tvangsisolation og tvangsindlæggelser
Regeringen har dog mulighed for at bruge tvang, når det kommer til at kræve, at virksomheder og foreninger udleverer personoplysninger, hvis det kan bidrage til smitteopsporingen. Det er desuden muligt for en regering at tvangsisolere og -indlægge personer, der formodes at være smittet med en farlig sygdom. I praksis kan det potentielt betyde, at borgere kan blive påbudt at aflevere deres cpr-nummer, hvis de færdes i butikker eller på restauranter, skrev Jyllands-Posten for nylig.

Flere ser med bekymring på erodering av personlige friheter og rettigheter. Det er en skapt en åpning for kontroll, og den kan utvides ved forskrifter.

Avisen (JyllandsPoasten) skriver, at hvis »det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom«, kan regeringen med den nye lov pålægge virksomheder, foreninger og offentlige institutioner at registrere ansattes, medlemmers og gæsters kontaktoplysninger, personnummer og færden.

Det betyder altså, at gæster – som et led i smitteopsporingen – kan risikere at skulle oplyse eksempelvis cpr-nummer, hvis de besøger en restaurant. Oplysninger, som myndighederne efterfølgende kan kræve udleveret.

»Hvis man indførte disse regler som et generelt krav på for eksempel alle restauranter og fitnesscentre, vil det være ret indgribende, for det vil i praksis være muligt at overvåge hele befolkningen. Det vil have en indvirkning på privatlivets fred,« siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i menneskerettigheder og persondataret, til Jyllands-Posten. Hun påpeger også, at dataene kan give mening under en epidemi.

I en mail til avisen skriver Sundhedsministeriet, at det ikke er hensigten med loven, at borgere eksempelvis skal aflevere cpr-nummer på restauranter. Ministeriet skriver, at det »eventuelt vil kunne komme på at tale at stille krav om andre kontaktoplysninger som for eksempel navn, telefonnummer og mailadresse.«

Ny kommisjon

Ellers opprettes det en ny kommisjon som skal komme med faglige råd. Noe lignende kan forventes i Norge.

Fremover skal en ny national epidemikommission bestående af 11 forskellige fagpersoner komme med indstillinger, før man kan vedtage nye restriktive tiltag. Dermed kan for eksempel brug af tvang kun foregå, hvis epidemikommissionen kommer med en indstilling til at gøre dette.

Det er Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, som udpeger de ni af fagpersonerne, mens de sidste to indstilles af KL og Danske Regioner.

 

Nu er historisk og omstridt lov vedtaget: Her er de vigtigste punkter

Kjøp Roger Scrutons bok “Konservatismen” fra Document Forlag her. Vi har trykket nytt opplag.