På mange måter trakk Polen og Ungarn det lengste strået. De får pengene, og eventuelle innrømmelser er skutt ut i fremtiden. Viktor Orbán ankommer toppmøtet torsdag 10. desember. Foto: John Thys/AP/Scanpix

EUs 27 medlemsland ble enige nok til å kunne vedta budsjettet og gjenreisningspakken, i den forstand at man skyver problemene foran seg. Angela Merkel får æren for løsningen, som gir begge parter anledning til å erklære seier.

Ungarn og Polen får penger uten å måtte love å reversere endringer i rettssystemet. De måtte bare gå med på at mekanismen som knytter penger til prinsipper, blir evaluert av EU-domstolen, en prosess som ventelig kan ta år. Det er så langt frem i tid at Angela Merkel vil være ute av soga.

Sett utenfra var det derfor Ungarn og Polen som vant mest. Først ved neste runde kan de to landene komme til å måtte gjøre innrømmelser. Men det er langt frem.

Berlingske klargjør at kompromisset var så tynt at det knapt dekker over EUs nakenhet.

Kompromisset blev et lidt mærkeligt juridisk fiksfakseri, der indebærer, at EU-Domstolen i første omgang skal tage stilling til, om mekanismen er i strid med traktaterne, som Viktor Orbán og Mateusz Morawiecki har advokeret for, at den er. Det ventes nu, at de to lande vil få det efterprøvet ved EU-Domstolen, som forventeligt vil nå frem til, at mekanismen flugter særdeles fint med traktaterne.

Først skal EU-domstolen ta stilling og deretter skal kommisjonen utarbeide hvordan mekanismen skal anvendes. Da snakker vi lett flere år frem i tid.

EU-Kommissionen endnu mangler at udarbejde den præcise metodik bag, kan meget vel først komme i brug flere år ude i fremtiden.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er valg i Ungarn i 2022, hvor Viktor Orbán håber at blive valgt som premierminister for fjerde gang. Få vil være overraskede, hvis retsstatsmekanismen ikke er taget i brug inden det.

Det lyder derfor som om EU har nøyd seg med en symbolsk seier.

To eksperter Berlingske har snakket med, nøler ikke med å kalle det en tynn suppe.

»Det kompromisforslag, som man regner med at få stemt igennem, er en meget smallere mekanisme end den vision, man ønskede at indfri med det her,« siger Ditte Brasso Sørensen, ph.d. ved Københavns Universitet og EU-analytiker.

»Man har haft en illusion om, at man én gang for alle har kunnet løse alle problemerne med det her. Men man har ikke kunnet blive enige om at være ens og have den samme fortolkning af EUs værdier. Derfor er man endt et sted, hvor det begrænser sig til at forvalte pengene ordentligt,« siger Ditte Brasso Sørensen, som dermed heller ikke mener, at diskussionen stopper her.

»Den her diskussion er ikke slut endnu.«

Marlene Wind, den danske EU-professor, som tidligere i år udgav bogen»Tribaliseringen af Europa«, kalder den endelige mekanisme en »tynd kop te«.

»Det er i virkeligheden en forholdsvis tynd kop te. Men når folk alligevel er glade, er det fordi, at man trods alt er landet et sted, hvor et kvalificeret flertal nu kan udløse den her mekanisme,« siger hun med henvisning til, at mange af de hidtidige procedurer, heriblandt den berømte artikel 7, har krævet enstemmighed, hvormed Polen og Ungarn har kunnet beskytte hinanden.

En nyskaping er at gjenreisningsfondet på 750 milliarder euro ikke skal tilbakebetales. EU kjøper seg bokstavelig talt tid.

Uperfekt kompromis redder EU for nu: »Men den her diskussion er ikke slut endnu«