Anders Fogh Rasmussen. Foto: Laurent Dubrule / REUTERS/ NTB scanpix
Den tidligere danske statsminister var – som de fleste andre tidlig på 2000-tallet – opptatt av å få Kina inn i varmen. Gjennom økt handel og samarbeid skulle landet ble mer som oss, ergo som Vesten.
Nå har Anders Fogh (V) snudd. Kina er del av en autoritær bølge, som truer Vesten. Kina intimiderer og truer sine kritikere. Han nevner også Norge, som havnet i fryseboksen etter av Liu Xiaobo i 2010 fikk fredsprisen.
I et intervju med Weekendavisen begrunner han hvorfor han har forandret oppfatning:
Det så vi efter finanskrisen, hvor kineserne foretog strategiske investeringer overalt i Europa, hvor virksomheder og infrastruktur var billigt til salg. De investerede i energianlæg, og de opkøbte højteknologiske virksomheder. Der er så mange i Europa, der er blevet så økonomisk afhængige af kineserne, at de overhovedet ikke tør kritisere dem af frygt for repressalier. Og vi har navnlig set blandt små lande, at de bliver udsat for kinesisk pres. (…)
Vi skal række ud til alle verdens demokratier og også inkludere Australien, Japan, Sydkorea, Indien, New Zealand. For hvis ikke vi gør det, så er der en betydelig risiko for, at det bliver de autokratiske kræfter i verden, der kommer til at dominere. Derfor er det utroligt vigtigt, at det bliver set ikke bare som et dansk problem, ikke bare som et europæisk problem, og ikke kun transatlantisk. Det er en global udfordring.
I tiden framover vil USA og Kina være hovedkonkurrenter, og det uavhengig av om presidenten neste år heter Trump eller Biden, sier han.
Du får en kamp mellem de to globale giganter, som vil tage til i de kommende år. Kald det kold krig, eller hvad du vil, men det vil i hvert fald blive en kamp mellem de to lande, som forhåbentlig ikke – og det tror jeg heller ikke på – vil føre til en væbnet konflikt, men man må heller ikke tage fejl af, at potentialet også for en mere varm konflikt selvfølgelig er der.
Han etterlyser gjensidighet:
Vi gjorde os håb om, at kineserne så ville leve op til de internationale standarder og deltage i frihandel og give samme adgang til deres marked for vores virksomheder, som vi giver kinesiske virksomheder på vores markeder til at investere og til at handle. Men det er ikke sket. De lever ikke op til principperne om at give vores virksomheder samme adgang til det kinesiske marked. Og det er klart, at det må vi jo håndhæve.
Xi Jinping har ført Kina i feil retning, og Vesten må stå opp mot denne utviklingen, slik at Kina kan komme tilbake til en mer konstruktiv linje, mener Fogh Rasmussen. Han avviser at Europa alene kan spille noen rolle:
Der er kun ét for Europa at gøre, og det er at samarbejde med USA. Jeg erkender fuldstændig, at det kan være lidt vanskeligt med de nuværende politiske forhold i USA, men jeg mener, at det grundlæggende tjener Europas interesse at være i samklang med USA. Jeg synes, at Europa i alt for mange år har været dybt naivt, når det gælder Kina. Så det bør absolut ikke bare blive USAs kamp mod Kina. Vi har fælles interesser med USA i at sikre, at det bliver vore principper om frihed og markedsøkonomi og frihandel og så videre, der kommer til at dominere verden.