Aftalen blev stemt igennem i december 2018 og trådte i kraft 1. januar 2019.
Det betyder, at personer, der søger om statsborgerskab, fremover skal deltage i en grundlovsceremoni, som afholdes i bopælskommunen to gange årligt, for formelt at blive danske statsborgere.
Her skal ansøgerne skrive under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, samt optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne ved at give dem hånden.
Den første grundlovsceremoni blev afholdt den 17. januar 2019 i statsligt regi, hvor daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg var vært.