Marcus Alexander Aroli på Facebook, 15. februar 2020)

Som far til teenagedrenge er jeg ofte bekymret, og 17-årige Marcus fra Albertslund ligner min den store til forveksling. Det er slemt visse steder i provinsen, men er naturligvis en del værre i de islamiserede forstader til København. Eksempelvis i Albertslund, en gennemsnitlig fredag aften. En historie fra den virkelige verden.

“Jeg blev i går slået ned på Albertslund station. Der var en større gruppering til stede, men der var ca 9 personer ud af denne, som var involveret. Det var dog kun 3 af dem, som nåede at få fysisk fat i mig og bankede mig. Da jeg forsøgte at undslippe, var der en fjerde der spændte ben for mig, så jeg faldt ned på jorden.
De forsøgte også flere gange at skubbe mig ned på skinnerne. Det sidste forsøg var da toget er ved at ankomme til perronen.

Mig og min søster var igår på Taastrup station og besluttede os for at tage ét stop til Albertslund station for at købe noget sodavand i 7/11 da der ikke ligger en i Taastrup. Så snart jeg stiger ud af toget siger min søster og en af hendes veninder at de tror de kender dem (Eller ihvertfald havde hørt noget om dem før) de stod for enden ved indgangen til perronen.

Jeg spørger så hvad de mener, og før jeg når at tænke mig om kommer der en dreng ca 15 år med sort kryllet hår, han stiller sig provokerende op af mig af ingen grund og før jeg når at sige noget får jeg en knytnæve lige i ansigtet så min overlæbe flækker.

Jeg ved jeg ikke har mulighed for at beskytte mig selv eller min lillesøster da de er så mange, så jeg siger til min søster at vi er nødt til at gå med det samme. Så jeg går stille og roligt videre og begynder så til sidst at løbe da 2-3 af dem nu jagter mig, den ene får så ramt mig igen i hovedet denne gang på højre kæbe.

Jeg løber så videre indtil jeg når enden af perronen hvor der kun er togskinner. Derfra ved jeg jeg er nødt til at gå tilbage og komme forbi dem, så de slår mig selvfølgelig igen og min søster er grædefærdig. Jeg falder så til sidst, og kan se han var tæt på at stampe mig i hovedet så ud af panik tager jeg en pose med 4 øl som jeg af panik slynger lige i hovedet på en af dem så de gik i stykker for at forsvare mig selv.

Jeg rejser mig så hurtigt op og løber mod udgangen fra perronen hvor jeg bliver spændt ben for af nogen andre indvandrere der står indendørs lige udenfor 7/11, jeg løber så tilbage mod perronen og ud på skinnerne. (Og det skal lige siges at de heldigvis ikke rørte min søster eller hendes veninder) de havde fuld fokus på mig.

HOLD JER VÆK FRA ALBERTSLUND STATION OM AFTENEN! – De er syge i hovedet, og kendte dem ikke engang. Det forfærdelige af det hele er at de kun gjorde det fordi der skulle ske noget af ren kedsomhed. JEG KUNNE HAVE VÆRET DØD!

Det hele skete ca kl 22 fredag aften på Albertslund station, de var omkring 30 personer i alt, mens kun 9 af dem var endten indblandet eller med til at tæske mig. …”

“Han vil ikke ud ad døren, og han siger, at han aldrig nogensinde skal på en station igen. Han er rimelig traumatiseret. … Marcus er noget af det mest høflige og velopdragne. Han kunne aldrig drømme om at tale grimt til folk, selvom de taler grimt til ham. … Jeg tror bare, de har udset sig ham som mål fra start.“ (Claudia Aroli, BT, 16. februar 2020)