Inngangspartiet til gymnaset i Viby i Århus. Foto: CarinaT / Wikimedia Commons.

Ved flere gymnaser, altså videregående skoler, i Danmark har andelen elever som ikke har dansk bakgrunn, økt så sterkt de siste årene at danske elever rømmer bort fra skolene det gjelder.

Problemstillingen har gjort seg gjeldende lenge, men nye tall fra Undervisningsministeriet viser at tendensen nå er blitt enda tydeligere ved de studieforberedende (STX) skolene, skriver Berlingske.

I 2018 var der 16 almene STX-gymnasier, hvor mere end hver femte elev havde ikkevestlig baggrund. På 11 af dem var andelen 30 procent eller derover. I 2010 var det henholdsvis 12 og seks gymnasier.

Det er altså tale om nesten en fordobling av de videregående skolene hvor mer enn 30 prosent av elevene ikke har dansk bakgrunn. Elevene med utenlandsk bakgrunn samler seg på bestemte skoler.

Dermed er der en stigende tendens til, at indvandrere og efterkommere samler sig på en relativt lille andel af landets godt 140 offentlige STX-gymnasier, og ser man på udviklingen siden 2010, er andelen af elever med ikkevestlig baggrund steget markant på netop disse gymnasier.

Resultatet er segregasjon:

På andre gymnasier går der næsten udelukkende elever med dansk baggrund.

Skolene som har overvekt av elever med henholdsvis dansk og utenlandsk bakgrunn, ligger i flere tilfeller på kort avstand fra hverandre, opplyser Berlingske.

Ved flere skoler er de danske elevene kommet i mindretall:

På Høje-Taastrup Gymnasium er andelen af elever med ikkevestlig baggrund for eksempel vokset fra 27 til 57 procent på de otte år, mens den på Herlev Gymnasium er fordoblet fra 24 til 48 procent.

58 procent af eleverne på Sydkysten Gymnasium i Ishøj havde i 2010 ikkevestlig baggrund, mens det tal i 2018 var steget til 77 procent.

Rektorer har forgjeves advart mot utviklingen i mange år. Nå foreligger fasiten, og den er ensbetydende med parallelle samfunn og fraværende integrering.

»Vi kan ikke have et Danmark, hvor unge mennesker ikke går i skole med hinanden på tværs af etniske og sociale skel,« siger rektor på Herlev Gymnasium Jan Vistisen.

Men det får de altså, besvergelser om det motsatte til tross. I erkjennelsen av dette velger mange rektorer tausheten. De ønsker ikke oppmerksomhet om problemet av frykt for at det forsterkes.

Den ansvarlige statsråden, en sosialdemokrat, reagerer i avmakt:

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er fortørnet over udviklingen på gymnasierne.

»Jeg mener, at det her underminerer det samfund, vi har skabt,« siger hun:

»Hele ideen bag det trygge samfund, vi har, hvor vi tager os af hinanden, er i min bog truet, hvis børn og unge mennesker ikke lærer hinanden at kende på tværs af sociale og etniske skel.«

Mens teknokrater diskuterer de samme vanlige tvangstiltakene som alltid foreslås for å få bukt med segregasjon av elever, kan man observere hvordan «det trygge samfund» allerede er opphørt ved enkelte skoler.

Ved Viby gymnas har mer enn en tredjedel av elevene ikke-vestlig bakgrunn. Andelen har økt kraftig de senere årene. I desember måtte skolen avlyse en gjenforeningsfest av sikkerhetsgrunner, skriver B.T. Det forelå trusler mot elever, man fryktet at noen kunne ta seg inn på skolen for å øve vold mot dem, og skolen var ikke i stand til å garantere sikkerheten.

Informasjonen går frem av en rapport som Jyllands-Posten har fått tilgang til.

Rapporten, som er søsat efter bestilling fra ledelsen på Viby Gymnasium, viser, at flere af gymnasiets problemer har rod i den store andel af elever med indvandrerbaggrund.

Men heller ikke dette er man så glade i å snakke høyt om:

Jon Valdemar Andersen, direktør i Skoletryghed, der har udarbejdet rapporten, fortæller til Jyllands-Posten, at der er direkte berøringsangst over for at håndtere og tale om konflikter, der har bund i en stor andel af elever med indvandrerbaggrund, og at dette gælder for en række andre uddannelsesinstitutioner.

Også hverdagen ved Viby gymnas er preget av vold, kan dansk TV 2 opplyse:

Konflikter og utryghed er en del af dagligdagen på Viby Gymnasium i det sydvestlige Aarhus, som består af mange tosprogede elever.

Det viser en rapport, som avisen Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Blandt forholdene beskrevet i rapporten er blandt andet slagsmål, truende adfærd og en skolefest, som måtte udsættes på grund af trusler, lige som flere elever i rapporten giver udtryk for generel utryghed i klassen.

Det er liten grunn til å tro at det generelle bildet er svært annerledes i Norge. Det vi vet om Mortensrud skole og Stovner videregående i Oslo peker i akkurat samme retning.

Gitt at segregasjon mellom folkegrupper på samme territorium skaper en hel masse vanskeligheter, er det som hovedregel best at folkegruppene i det store og hele holder til i hver sine land. I fravær av viljen til å erkjenne denne helt innlysende innsikten, styrer alle de skandinaviske landene mot det Halvor Fosli kaller nasjonalt sammenbrudd. Det eneste som skiller dem, er farten på veien dit.

Å snakke om integreringspolitikk i denne sammenheng, blir absurd. Det finnes nå ingen andre integreringspolitiske virkemidler enn innvandringsstopp og repatrieringsprogrammer for dem som ikke hører hjemme her.

Kjøp Halvor Foslis nye bok her!