O Foraar! Foraar! red mig! Ingen har elsket dig ømmere end jeg. Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd. Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd, skjøndt jeg nok veed, at Roserne ville komme. Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig. Det var som at være elsket af Princesser. Men jeg flygtede: Anemonen, […]
Bli abonnent eller logg inn – hvis du allerede er abonnent – for å lese denne artikkelen. Pluss-artikler blir frigitt 24 timer etter publisering. Artikler som er eldre enn to år er forbeholdt abonnenter.
