Fatalisterne siger noget, de ikke mener, og mener noget, de ikke siger. Når de f.eks. taler om EU’s mangfoldighed, mener de bestemt ikke, at de enkelte lande kan træffe egne, kvalificerede afgørelser, men tværtimod, at alle skal gøre, som flertallet bestemmer eller Kommissionen indstiller. Hvad de ikke siger, er, at de netop foretrækker enhed frem for mangfoldighed, selv om førstnævnte jo ligger implicit i selve unionstanken.