Islam er ikke bare en religion på linje med flere andre, men derimod et særtilfælde, som har skabt 1400 års social og økonomisk elendighed i Mellemøsten og Nordafrika. Nu er islam så kommet demonstrativt til Europa, mens østeuropæerne forståeligt nok vægrer sig ved at begå samme fejltagelse som i Vest. Hvad vi oplever, er en islamisk vækkelse med politiske og kulturelle fordringer, sådan som den amerikanske politolog Samuel Huntington beskrev allerede for 20 år siden. Mange – og stedse flere – muslimer bliver moderne uden at tilegne sig vestlige værdier og søger i stedet tilbage til islam som kilde til identitet, mening og håb. Hverken iPads eller velfærdsydelser vil stoppe dem, tværtimod. Civilisationer forandres kun meget langsomt, de er med Huntingtons udtryk ”realiteter af ekstrem lang varighed”.