Jyllands-Posten er ikke lenger Jyllands-Posten som den var. Men noen ganger glimter den til. Mandagens leder nevner noe som er utenkelig for en norsk lederskribent: Hvem har ansvaret for dagens situasjon der «terroren rykkere nærmere»?

Mange af dagens politikere skal have et bredt bryst. Det var i deres generation, mens de sad med ansvaret, at der for alvor blev åbnet for masseindvandringen fra Mellemøsten. Dette er en grundlæggende konstatering af sammenhænge, som mange stadigvæk helst ikke vil tale for højt om. Apologetisk hedder det ofte, at tidens islamistiske mørkemænd er født i Europa og derfor er europæere; franskmænd og danskere. Men det er jo netop sagens kerne: Trods europæisk statsborgerskab og selv om de er født og opvokset i Europa, så er de aldrig kulturelt og værdimæssigt ankommet til Europa. Derfor bør det være helt ukontroversielt at konstatere, at en grum følge af indvandringen fra Mellemøsten er disse års angreb på de samfund, som har givet islamisterne husly og muligheder. Udviklingen er irreversibel. Deraf det tunge ansvar på denne politikergeneration.

Norske politikere og journalisters arbeid er en vedvarende benektelse og fortrengning av disse spørsmål. Når opphav og bakgrunn er slått fast gjelder det å mane fakta i jorden. Slik har det vært etter hvert terrorangrep.

Jonas Gahr Støre visste å arrestere spørsmålet om at «trusselen rykkere nærmere» ved å svare at det var han lei av å høre, for Norge har opplevd terrorangrep, og det ett av de største. Dermed tok han brodden av spørsmålet og programleder ble brakt ut av likevekt.

Norsk offentlighet dyrker fortsatt forestillingen om muslimer som ofre. Med særlig krav på beskyttelse. Mye tyder på at stemningen ute blant folk er annerledes.

Det gavner ikke den kulturkamp, som politikerne nu træder an til, hvis vi fortsat dyrker klicheen om muslimske indvandrere som ofre. Hvor ofte er den påstand ikke blevet gentaget i de seneste 10 år: Muhammed-tegningerne skulle bruges til at trampe på en forfulgt og udsat minoritet. Men de muslimske mindretal er ikke undertrykte eller forfulgte. Tværtimod har de – eller tager sig – flere rettigheder end så mange andre mindretal. Myten om, at Europas muslimer skulle være ”vor tids jøder”, er en simpel løgn, som ikke mindst venstrefløjen har holdt krampagtigt fast i.

Denne offerrolle og stakkarsliggjøring er en form for umyndiggjøring, og hva verre er: Den svekker samfunnets immunforsvar mot antidemokratiske krefter.

Som forklaring på nogetsomhelst er det på høje tid at gøre endeligt op med denne offerliggørelse. Den svækker vort eget immunforsvar mod islamismen. Vi skal ikke krybe i læ bag hændervridende pseudosociologiske forklaringer på eller relativeringer af terroren i Europa. Vi skal erkende de ideologiske, voldelige og mobiliserende drivkræfter, der er i islamismen, og så hårdt og beslutsomt træde an mod netop dem, sådan som statsministeren i weekenden også så rigtigt opfordrede til.

Jyllands-Posten kommer tilbake til jødehatet og Europas nedgjøring av Israel. Man hører aldri norske medier ta opp venstresidens ansvar for antisemittismen. I Norge gjelder fortsatt: – Jeg suis Mads Gilbert.

Det er ydermere ved at være tydeligt, at islamismen angriber europæiske værdier og helt fysisk jødisk liv i samme åndedrag. Måske var det på tide med en lidt klarere forståelse for, hvad de mange hårde kampagner mod den jødiske stat, Israel, fra brede kredse i Europa kan skabe grobund for. Ingen siger vel, at islamismens eliminatoriske antisemitisme alene kan læses ud af Koranen. Israel er faktisk entydigt på Europas side i kampen mod islamismen. Det er tid til besindelse.

 

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE7453430/En-ny-slags-krig/