Ingen europæiske lande har fundet ud af at håndtere den enorme trafik nordpå. Udfordringen handler ikke alene om penge, som er akut nok i sig selv. Den handler også om, at det på en eller anden morbid, flagellantisk måde er blevet Vestens opgave at gøre alle glade og mætte. Det er ikke bare naivt, alting taget i betragtning, det er også indbildsk. Det er naivt, fordi det fordrer, at de aldrende europæere, hvoraf en høj procentdel, unge som gamle, i forvejen lever af offentlige ydelser i de skrantende velfærdsstater fra Sevilla til Stockholm, kan brødføde, huse og integrere millioner og atter millioner af asylanter fra den vide verden, in casu den arabiske verden, der brænder op i fundamentalisme og frygt. Men det er også indbildsk. For hvem siger, at det egentlig er Vestens problem, hvad araberne gør ved deres egne lande?