Den franske forfatter Richard Millet må være en af de mest forhadte mænd, efter at han har skrevet, at Norge havde fortjent Breiviks massemord.
Man bliver nemlig hadet, udskældt og voldsomt omdiskuteret for at fremsætte en forklaring på ”rationalet” bag Breiviks udåd. Sognepræst Sørine Gotfredsens kronik fra sidste år står stadig på Berlingskes liste som den mest kommenterede, by far.
Millets synspunkt er følgende: Breivik reagerede imod et land og en civilisation i forfald. Nemlig den vestlige. Især multikulturalismen og forkastelsen af den kristne arv har ført Europa ud i en krise, som fremtvinger voldelige reaktioner. I den forstand har, mener Millet, Norge ”fortjent” Breivik.
Kan man skrive det? Må man? Bør man? Husk på fortilfældene: Den berømte komponist Karlheinz Stockhausen kaldte angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 for et stort og flot kunstværk. Det samme siger Millet nu om Breiviks handlinger, i hvert fald ifølge mediernes kolportering af Millets meninger, der fremsættes i et litterært essay. Den danske venstresocialist Jørgen Knudsen udtrykte som bekendt sin skadefryd over at se kapitalismens store symboler, tvillingetårnene, styrte i grus. Nu havde USA endelig fået, hvad landet havde fortjent. Der sker her en sammenblanding af æstetik og vold, moral og vold, som er særdeles kontroversielt.
Kan man udtrykke en kritik af multikulturalismen uden at retfærdiggøre Breivik? Ja, selvfølgelig. Kan man kritisere kapitalismen uden at retfærdiggøre kommunismen og socialismen? Ja, selvfølgelig. Kan man kritisere Vesten uden at retfærdiggøre islamismen? Ja, da.
Men det er stadig en meget svær debat. Dog er den både interessant og nødvendig. Selv om Breivik reagerede imod den vestlige dekadence – og nu også den franske forfatter Richard Millet – og selv om der er meget at kritisere Vesten for, herunder multikulturalismen, svækkelsen af kristendommen, den generelle normopløsning osv., så mener jeg faktisk, at Breivik både var en modstander af det vestlige forfald og et symptom på det.
Kan man virkelig tro på, at han var kristen, dvs. læste Bibelen, gik i kirke, kendte til Luther, skolastikerne etc.? Var han ikke bare imponeret af en eventyragtig fortælling om riddere? Hans manifest var en ophobning, så vidt jeg kan vurdere, af løsrevne fragmenter, de fleste (alle?) fundet på nettet. Hans overdrevne og latterlige macho-image (med falske medaljer på uniformen) kan sikkert tilskrives hans egen mangel på faderautoritet (dybt forkastelig, som han er, vil Breiviks far ikke kendes ved sin søn). Etc.
Breivik er en massemorder, og dertil psykopat, men jo ikke uintelligent; han er og var dog ikke noget sandhedsvidne. Men dér standser debatten ikke. Det skal de næste ugers reaktion på Richard Millets indlæg nok vise. Om ikke andet.