Hans Rustad Tiden efter er «moderniteten», som måske bedre enn noget andet lader sig bestemme som kritisk mod det deroppe – mod autoriteten, vertikaliteten. Moderniteten er i sin essens kristendommens tilbagegang og metafysikkens endeligt. Det er forandringssamfundet. Men ikke enden på historien. Moderniteten er anti-metafysisk og anti-sakral. Det moderne individet foranlediges til at forlade en moralsk krævende […]
Bli abonnent eller logg inn – hvis du allerede er abonnent – for å lese denne artikkelen. Pluss-artikler blir frigitt 24 timer etter publisering. Artikler som er eldre enn to år er forbeholdt abonnenter.
