Hans Rustad Hende! jeg saa hende første gang en morgen saa trang, saa tung! Tys! hjertet svulmed: jeg hørte sang, som hvisken i rosenlund. Jeg lukked min mund for mit aandedræt, dog sjælen bruste derinde; jeg stirred kun til den ene plet: der stod hun, den ædle kvinde! Hamsun fra En Fløjte lød i mit Blod
Bli abonnent eller logg inn – hvis du allerede er abonnent – for å lese denne artikkelen. Pluss-artikler blir frigitt 24 timer etter publisering. Artikler som er eldre enn to år er forbeholdt abonnenter.
