Få mil fra Thailands populære turistmål eskalerer konflikten med landets muslimske opprørere, en kamp som i den senere tid har antatt former av ren terrorisme. Den thailandske regjeringen står under press fra flertallsbefolkningen om å skifte ut gulroten med pisken. Alle – fra politikere og embetsmenn til eksperter – frykter at blodsutgydelsene i de 4 muslimske provinsene i syd skal bre seg til det øvrige, overveiende buddhistiske Thailand.

Den årtier lange konflikten som står mellom thailandske sikkerhetsstyrker og muslimske opprørere har hittil kostet mellom to og tre tusen mennesker livet. Det meldes daglig om tap av menneskeliv, og langt de fleste ofrene for opprørernes bruk av mer og mer bestialske terrormetoder er sivile.

Et eksempel: Ni civile – to af dem børn og alle buddhister – blev en tilfældig dag midt i forrige måned dræbt på klos hold med skud i hovedet, da oprørere angreb deres minibus. Tirsdag i sidste uge blev en muslimsk mand skudt uden varsel, da han kom kørende på sin motorcykel i en landsby i Narathiwat provinsen.

Den tidligere thailandske regjeringen førte under statsminister Thaksin Shinawatra en hard og til tider skitten kamp mot både opprørerne og andre utilfredse muslimer i syd. I et kupp i september i fjor ble regjeringen avsatt av militære styrker, og Thailand regjeres nå av en teknokrat-regjering innsatt av militæret. Den nåværende statsminister Surayud Chulnont tok umiddelbart et oppgjør med den tidligere regjeringens uforsonlige politikk, og erklærte at «konflikten som har røtter i en historisk urettferdighet begått mot muslimene» skulle løses.

Regjeringens fremstrakte hånd har så langt ikke blitt tatt i mot; dagen etter regjeringssjefens unnskyldning ble det rapportert 46 voldelige hendelser i syd-Thailand sammenlignet med i gjennomsnitt ni om dagen måneden før. Opprørerne angriper ikke bare sikkerhetsstyrkene, men også sivile muslimer de mistenker for å samarbeide med staten.

Surayud Chulanont, er pensioneret general, og dermed står Thailand nu i en situation, hvor det er militæret – og ikke en demokratisk valgt, civil regering – der forsøger sig med guleroden i stedet for stokken i kampen mod de muslimske oprører.

Den forsonlige linjen møter folkelig motvilje. I likhet med de muslimske opprørerne later det heller ikke til at den thailandske befolkningen – fortstått som det buddhistiske flertall – ønsker den forsoningen regjeringen forsøker å oppnå. Det skriver tenketanken International Crisis Group i en ny rapport om konflikten. Det fremgår også klart av lederartikler og leserbrev i mange av Thailands aviser.

Modviljen bredte sig ikke mindst, da en 24-årig buddhistisk lærer i januar døde efter at være blevet gennembanket af militante muslimer i en landsby i det sydlige Thailand, hvor hun arbejdede. Den unge kvindelige lærer, Juling Pangamoon, blev et nationalt symbol for den buddhistiske del af landets befolkning, og Thailands ophøjede kongehus samt premierministeren deltog i begravelsen. En overskrift i avisen The Nation -»Julings død må ikke være forgæves«- afspejler ret præcist folkestemningen i den ikke-muslimske del af Thailand.

Den militære overgangsregjeringens forsøk på å stanse opprøret i sør møter også andre forhindringer: myndighetene vet reelt sett ikke hvem de kjemper mot. Man vet lite om opprørerne, som ikke har noen ledelse man kan forholde seg til. Til tross for at den harde kjerne ikke vurderes som særlig stor, har den støtte i lokalbefolkningen.

– Det fremgår af vores efterretninger. Men det er lykkedes denne hårde kerne at trække på støtte i lokalbefolkningen. Oprørerne fører en skræmmekampagne for at få de lokale til ikke at støtte myndighederne, og derfor må vi bestræbe os endnu mere på at vinde lokalbefolkningens tillid. Det er ikke nemt og det tager tid. Vi skal bruge embedsmænd, der taler sproget og kender kulturen og dermed får rigtig adgang og kontakt til befolkningen i de sydligste provinser, siger Kitty Wasinondh i et interview med Berlingske Tidende.

Rundt 90 prosent av innbyggerne i Thailands 4 sydligste provinser er muslimer og etniske malayer. Muslimene har i årtier klaget over at de har blitt sviktet av sentralregjeringen i Bangkok. Hva opprørernes krav egentlig er – og om de i det hele tatt er enige i hva kravet er – er foreløpig uuttalt. Professor Niyom Rathmarit fra Thammasat universitetet i Bangkok er imidlertid ikke i tvil om at den harde kjernen av opprørerne går for territorial uavhengighet, ikke bare bedre forhold for den muslimske befolkningen. Det forklarer i følge professoren at regjeringen har lagt mange tilbud på bordet uten at det har stanset det blodige opprøret.

Man vet heller ikke med sikkerhet hvor mange mann opprørerne råder over, men i følge thailandske militære dreier det seg om 3 til 3,5 tusen mann, med omkring 10 til 12 tusen sympatisører blant en muslimsk befolkning som teller rundt 3 millioner mennesker. Det står 18 tusen thailandske soldater i syd, samt lokale vaktstyrker eller militser, som det buddhistiske mindretall gjør stadig større bruk av.

Militserne skal beskytte landsbyerne mod angreb fra oprørerne, men der er vedholdende rygter om, at de ikke kun bruges til selvforsvar, og derved øges risikoen for et yderligere spændt forhold mellem områdets muslimer og buddhister.

Skrekkscenarioet er at terroren i syd skal bre seg nordover til Thailands turistområder. Men for øyeblikket er det ingen fare for dette, mener utenriksministeriets talsperson, som imidlertid tar visse forbehold med tanke på opprørernes mulige samarbeid med øvrige islamistiske terrornettverk:

– I øjeblikket har oprørerne en opbakning i lokalbefolkningen. Hvorfor skulle de sætte denne medvind på spil ved at gøre noget, der kan gøre dem upopulære, siger Kitty Wasinondh. Den vurdering deler professor Niyom Rathamarit fra Thammasat universitetet i Bangkok.

– Det vil kunne skade deres bevægelse, hvis oprørerne begynder at terrorisere uden for de muslimske provinser, siger professoren, der lige som udenrigsministeriets talsmand tager et forbehold.

Det går på, at Thailands muslimske oprørere samarbejder – eller på et tidspunkt begynder at samarbejde – med det globale islamistiske terrornetværk al-Qaeda, som ikke er kendt for at holde sig tilbage med terrorangreb af taktiske grunde eller af hensyn til sit omdømme.

Berlingske Tidende: Det sydlige Thailand står i flammer