Hans Rustad Hva kampen egentlig gjelder: Det foregår en intens kamp om islam og muslimenes sjel. Den foregår både i den arabiske og muslimske verden, og i Vesten. De modigste er de frittalende stemmene som våger å stå frem og kalle en spade en spade. De risikerer livet. Vi må støtte dem.
Det minste vi kan gjøre, er å se virkeligheten for hva den er.
En av de modigste er somaliske Hirsi Ali i Nederland. Noen vil kanskje huske at hun ble sammenlignet med Salman Rushdie for et år siden. Noen har kanskje hørt navnet.
Nå er hun parlamentsmedlem, men det forhindrer ikke at hun må ha livvakt. Dødstruslene hagler.
Hun har våget å utfordre mannsdominansen i islam. Det gjør man ikke ustraffet. Mens Weekendavisen treffer henne på en utecafe, ringer en journalist og spør hva hun synes om at den marokkanske innvandrergruppa DHC har skrevet en sang der de i detalj beskriver hvordan hun skal drepes.
Jeg vil skære dig i småstykker og smide dig i et af de syv oceaner/ eller /Jeg ved, hvor træt du er af, at din kusse er blevet skåret af, og du dør, fordi du ikke kan få en orgasme mere/.
Det spiller ikke så stor rolle at de blir straffet. Det er det konstante trykket som tar på.
Hirsi Alis sak sier mye, fremfor alt om en taushet som griper vestlige demokratier i møtet med en type islam som forlanger at ytringsfriheten ikke gjelder dem.
Her er paralleller til Norge som ikke er flatterende for norske medier. Jeg tenker på ambassadørenes brev om Hagen.
Noen av de samme landenes ambassadører skrev nemlig et brev også til det liberale partiet hun er medlem av, WD, og ba dem stoppe munnen hennes.
saudiske, pakistanske, malaysiske og sudanske ambassadører i Holland gik direkte til partiformanden for WD og bad om, at hun måtte blive smidt ud af partiet.
Begrunnelsen de bruker, minner mistenkelig om den ambassadørene i Oslo brukte til å angripe Hagen.
»De sagde, at jeg skulle smides ud af politik, fordi jeg nedbrød tolerancen, forståelsen og respekten mellem de forskellige folkeslag. Blot fordi jeg har tilladt mig at påpege, at mange muslimske mænd bruger islam til at undertrykke deres kvinder, som bliver slået, voldtaget og umyndiggjort.
Så snakker Hirsi også om profeten og våger å kritisere og se på ham med kritiske øyne, hvilket man ifølge norske aviser ikke må:
Eller fordi jeg har tilladt mig at påpege, at Muhammed ifølge muslimernes egne hellige skrifter friede til en af sine koner Aisha, da hun var seks, men dog først fik held til at gifte sig med hende, da hun var ni, fordi hendes far syntes, at seks år var for tidligt. Må jeg gøre opmærksom på, at det er pædofili at have et seksuelt forhold til en niårig? Mine modstandere siger, at jeg ikke kan dømme fortiden på nutidens præmisser, men selv dengang i år 600 efter vor tidsregning var det unormalt at gifte sig med en niårig. Desværre underkender europæerne fuldstændig den kolossale indflydelse, som Muhammeds eksempel har på muslimske mænd: De betragter ham altså som et forbillede, et eksempel til efterfølgelse. Og det gælder også hans kvindesyn!«, siger Hirsi Ali og ser oprigtigt vred ud.
Her er vi ved sakens kjerne: Det dreier seg om menns makt over kvinner, som rettferdiggjøres via relgion.
Men dette har vi da tatt et oppgjør med i Vesten for lenge siden? Da skulle en tro vestlige medier ville forsvare modige personer som Hirsi med nebb og klør? Men nei, det er tafatt, og på siden.
Hagen var så uheldig å være hvit, så han kan bare ha det så godt.
Hendes partiformands reaktion på ambassadørernes utidige indblanding i hollandsk indenrigspolitik var i øvrigt klassisk europæisk, som hun ser det: I stedet for at tage hende i forsvar understregede han over for ambassadørerne, at hun talte for egen regning, og at hendes standpunkter ikke skulle forveksles med partiet.
»Han gjorde det ikke af ond vilje, han ønskede bare ikke at fornærme dem. Men det viser, at han slet, slet ikke har forstået, hvordan radikale muslimer tænker: De opfatter det som et svaghedstegn, og som bevis på, at det nytter at protestere mod min person. Men helt ærligt, behøver han at bekymre sig om, at ambassadøren i Sudan ikke synes, at VVD er tolerant? Hvad med det sudanske folkemord, som vi er vidne til i denne tid? Er det sudansk tolerance, måske?«
Hirsi var først medlem av sosialdemokratene. Her støtte hun på en velkjent utflukt:
Partiet gjorde efter hendes mening alt for meget ud af at understrege, at truslerne mod hende intet havde med islam at gøre, men alene med politisk ekstremisme.
Det er også hva muslimske talsmenn sier i Norge, og norske medier er med på leken.
Hirsi har en flott formulering: Vi vet hvad vi taler om. Ja, det gjør vi.
Hirsi har lykkes i å påvirke sosialdemokratene. Drapet på Pim Fortuyn var også et sjokk. Sosialdemokratenes kjernevelgere strømmet til hans parti. Men det er langt frem, og går langsomt. For langsomt?
Hun har heller ikke opgivet håbet om, at få den kontroversielle moske El Tawheed i Amsterdam lukket. Prædikenerne i moskeen er kendt for at indeholde ekstreme udfald mod jøder; for deres opfordringer til at banke kvinder på plads, og for at pålægge muslimer at holde sig på afstand af de vantro. Moskeen har også gjort sig bemærket med salget af en bog om homoseksualitet, der beskriver, hvordan en bøsse kastes ud fra en høj bygning med hovedet forrest og bliver stenet ihjel, inden han rammer grunden forneden. Den er blevet en bestseller.
»Vi har fire af den slags åbenlyst rabiate moskeer i Holland, og jeg ønsker at lukke El Tawheed som en advarsel til de andre. De kan ikke stoppes på andre måder, de ignorerer henstillingerne fra borgmesteren i Amsterdam. Pim Fortyun var bøsse og hans kæreste var fra Marokko. Han var en af dem, der skulle stenes. Jeg er somalisk kvinde og erklæret ateist, altså vantro. Jeg er også en af dem, der skal udryddes. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at han og jeg følte behov for at tage bladet fra munden. Vi ved, hvad vi taler om.«
Det er merkelig at aviser som ellers er talsmenn for homofiles rettigheter, f.eks. det voldsomme fokus på retten til adopsjon, skriver så lite om homofobien blant muslimer. Dette blant folk vi vet er homofile. Så mye taushet, så mye opportunisme. Ali Hirsi er en modig kvinne. Den beste måten å støtte henne på er å få folk til å forstå problemets rekkevidde.
